Den 5. juni 1849 fik Danmark sin første grundlov.
Siden da har dagen været noget nær det tætteste, danskerne er kommet en decideret nationaldag.
For mange betyder grundlovsdag, at man kan holde fri med god, demokratisk samvittighed. Butikkerne har efter bestemmelserne i rigets lukkelov ikke åbent, når vi hvert år fejrer landets forfatning, og danskerne kan i stedet bruge dagen på at opsøge et af de mange politiske arrangementer, hvor man hylder de principper, som Danmark styres efter.
I statsminister Thorning-Schmidts grundlovstale i år fik den fire gange reviderede lov følgende skudsmål:
»I virkeligheden er grundloven en beskeden samling paragraffer. Ja, faktisk fylder den kun lidt mere end 4.000 ord – det svarer vel i omfang til to-tre skolestile. Den er på 89 paragraffer. Til sammenligning er færdselsloven på over 140 paragraffer«.
Ingen af disse paragraffer er moderniseret siden 1953, og da politiken.dk for et par uger siden spurgte læserne, hvilken helligdag de lettest kunne undvære, blev grundlovsdag stemt ind på andenpladsen med 12 procent af stemmerne.
Hvilken helligdag skal politikerne fjerne?Man kan spørge sig selv, om danskernes forhold til grundloven er så afslappet, at tiden rent faktisk er løbet fra at fejre grundlovsdag? Og selv om det er en uskik at stille to spørgsmål lige efter hinanden, kan man i forlængelse heraf spørge, om danskerne egentlig ved noget om baggrunden for denne demokratiets fest?
Herunder finder du politiken.dk's Grundlovsquiz 2012. Held og lykke.
Synes du, at tiden er rendt fra en årlig fejring af Danmarks Riges Grundlov? Eller er der stadig meget at fejre for de nuværende og kommende generationer? Deltag i den demokratiske grundlovsdebat herunder.
fortsæt med at læse
