Slagsmål, hærværk, fartovertrædelse og nu også spritkørsel. Nicklas Bendtner har trods sin unge alder et efterhånden omfattende kendskab til ordensmagtens ressortområde.
Senest blev den for tiden landsholdsuaktuelle angriber i weekenden stoppet i Indre By, da han i spirituspåvirket tilstand forsøgte at navigere et køretøj mod kørselsretningen.




























