Under det mundrette navn 'Ny og bedre indfasning af dagpengereformen' har statsminister Thorning-Schmidt præsenteret regeringens redningsplan for de tusindvis af danskere, der er i fare for at falde ud af arbejdsmarkedet, efter at et politisk flertal bestående af Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti i 2010 blev enige om at halvere dagpengeperioden fra fire til to år og gøre det vanskeligere at genoptjene retten til dagpenge.
Det nye udspil indeholder en forlængelse af uddannelsesordningen og indførelsen af en midlertidig arbejdsmarkedsydelse, der vil løbe fra nytår til og med 2016.




























