Straffelovens paragraf 140 er en stormomsust størrelse.
Især i forbindelse med diskussioner om ytringsfrihed er debatten om blasfemiparagraffens berettigelse gentagne gange blusset op. Og det er netop hensynet til ytringsfriheden, der nu får Institut for Menneskerettigheder til at foreslå, at Folketingets medlemmer finder den juridiske saks frem og klipper blasfemiparagraffen ud af landets straffelov.




























