Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningSøndag aften blev formanden for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, interviewet af journalist Martin Krasnik i Deadline på DR 2.
Både under og efter interviewet flød kommentarerne på de sociale medier om Krasniks angivelige udstilling af den kontroversielle debattør. Interviewet var kritisk og handlede både om det overfald, Hedegaard for en måneds tid siden blev udsat for, og om baggrunden for Hedegaards advarsler om islams dårligdomme.
LÆS MERE
Men her i dagene efter interviewet bliver der sået tvivl om, hvorvidt Hedegaard overhovedet var klar over, hvad han gik ind til, da han satte sig i studiet hos Martin Krasnik.
På Berlingskes netavis kalder tidligere folketingsmedlem Søren Krarup (DF) episoden for »et nyt mordforsøg« på Lars Hedegaard. Han uddyber:
»Jeg var dybt imponeret over Lars Hedegaards ro og selvbeherskelse. Jeg mener – stillet ansigt til ansigt med en afhøringsofficer, som på enhver måde søger at myrde dig i seernes øjne, vil det være vanskeligt at bevare roen og elskværdigheden. Jeg har hidtil ment, at Martin Krasnik var en lødig journalist. Efter dette mordforsøg nærer jeg ikke længere sådanne illusioner«.
Sidenhen er også en del af den indledende korrespondance mellem Krasnik og Hedegaard nået ud til offentligheden. Her skriver DR 2-værten blandt andet, at »Jeg er en stor beundrer af din vedholdenhed og dit mod til at sige din mening! [...] Det ville være helt fantastisk og interessant at have dig i programmet til et langt interview«.
Det får lederen af journaliststudiet på RUC, Mark Blach Ørsten, til at vurdere, at interviewet strider mod DR's egne retningslinjer om, at præmisserne for interview skal være helt klare, og at journalister og værter har ansvar for »at forudsætningerne er forstået og accepteret, så der foreligger en klar aftale«.
Hvad mener du om interviewet med Lars Hedegaard? Deltag i debatten herunder.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar