Europa er sygt. Midt i et civilisatorisk forfald. Uden selvtillid og egne værdier. Sådanne udsagn har vi gennem det seneste år skullet lægge ører til fra Donald Trump og hans regering. Først og mest grovkornet formuleret af den amerikanske vicepræsident J.D. Vance i hans tale på sikkerhedskonferencen i München, hvor han advarede mod det, han kaldte »the threat from within« (truslen indefra, red.) – Europas påståede tilbagetog fra sine egne værdier. Ifølge Vance er ytringsfriheden i Europa under pres, demokratiet udhulet og den politiske orden er undergravet af en form for europæisk svaghed.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
