Jens Gammelgaardhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.
Jens Gammelgaardhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.
Oprør mod ulighed har været en stærk drivkraft i talrige konflikter, strejker og revolutioner op gennem historien. Det er et udtryk for intellektuel dovenskab, at vores viden og historiske erfaringer ikke fylder mere i debatten om ulighed.
Forsker:Lige siden Aristoteles har vi vidst, at økonomisk ulighed er gift for samfundet. Hvornår lytter vi?
Den økonomiske ulighed er stigende i Europa, men de politiske debatter om, hvordan ulighed bekæmpes, er en dorsk affære. Ulighed er blevet debatteret af klassikere fra Platon og Aristoteles til Rousseau, Karl Marx og Max Weber for blot at nævne nogle få.
I nutiden har økonomer som J. Stiglitz, T. Piketty, M. Mazzucato og B. Milanovic bidraget med vigtig forskning. Brug af big data har givet omfattende viden på området, og nytænkende økonomer er begyndt at analysere de økonomiske data i relation til politiske perspektiver for at afdække uligheders socioøkonomiske konsekvenser.
Jens Gammelgaardhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.
