For to år siden var jeg instruktør på den dokumentariske teaterforestilling Besættelsens Fanger skrevet af den jødiske dramatiker Einat Weizman og tidligere palæstinensiske indsatte i israelske fængsler. Det var en barsk omgang, både for de involverede kunstnere og for publikum, hvoraf mange udtrykte forfærdelse over de beskrevne forhold. Siden da er det om muligt kun blevet værre, hvilket med al ønskelig tydelighed fremgår af en nylig rapport fra den israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem.
Rapportens titel er Velkommen til Helvede, et direkte citat fra en israelsk soldat til en nylig ankommen fange. At denne brutale hilsen er temmelig præcis, efterlader rapporten desværre ikke nogen som helst tvivl om. Faktisk tøver B’Tselem ikke med at kalde netværket af israelske fængsler for deciderede torturlejre, hvor fanger lever og indimellem dør i konstant smerte og lidelse. Siden 7. oktober menes mere end 60 personer at have mistet livet i israelsk fangenskab, og B’Tselem dokumenterer overbevisende, at dette ikke skyldes brodne kar blandt enkelte fangevogtere. Omfanget og karakteren af de mange overgreb viser, at de er bevidst organiseret af de israelske myndigheder.
