Forargelsen over, at vores alle sammens Britta Nielsen – hvis figur vi lo af i sommerens revyer uden at skamme os – KUN skal spjælde den i seks år og seks måneder, er så tyk, at man nærmest kan skære den i skiver og servere den på smørrebrødet i de jurastuderendes frokoststue. Hun har taget penge fra de absolut svageste i samfundet og fyret dem af på rideheste og lir. Ja, en it-entreprenør føler sig kaldet til at sige, at han i sit næste liv vil stjæle penge frem for at tjene dem. Underforstået: Det giver meget bedre mening at sidde en stund bag tremmer end at fise og fare omkring i hamsterhjulet og slave den i saltminen.
Og det på trods af at anklagemyndigheden, tilmed fra den særlige enhed Søik, et advokatur for særlig økonomisk og international kriminalitet, indtil videre har udtalt tilfredshed med dommen, som Britta Nielsen har accepteret uden at kny; hun er ifølge skriftkloge formentlig ude i det civile igen om fire år. Til en højst sandsynligt lidet luksuøs tilværelse som folkepensionist i en beskeden almennyttig bolig. Ja, karmaloven er strengere end den danske straffelov.
