I Gaza udspiller sig en humanitær krise af historiske dimensioner. Den israelske besættelseshær har dræbt over 60.000 mennesker (et underestimat ifølge uafhængige undersøgelser) og internt fordrevet 1,9 millioner. En hel generation af børn og unge har fået frataget flere år af deres skolegang uden nogen udsigt til at kunne vende tilbage.
Men den israelske hærs ødelæggelser stopper ikke ved det humanitære. Foruden bomber og påført hungersnød, bedriver Israel nemlig også sit folkemord gennem en systematisk ødelæggelse af Gazas natur og miljø, som undergraver selve livets betingelser. Der er tale om en decideret økologisk katastrofe, som i årevis vil skade livsgrundlaget for både mennesker og mange andre arter, og som indlejrer sig i og forværrer de økologiske kriser, vi allerede befinder os i.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
