Markedet for selvtests i Danmark er eksploderet, og det er muligt at teste sig selv for alt fra mavesår til borrelia eller diabetes hjemme ved køkkenbordet. Eller det lover testene i hvert fald. Men som Politiken i dag kan fortælle, er en række eksperter og speciallæger meget kritiske over for selvtestene.
De har ingen sundhedsmæssig relevans, er ikke præcise nok og risikerer mest af alt at skabe unødvendig bekymring eller falsk tryghed, lyder det fra eksperterne.


























