Her under nedlukningen ser jeg mere flow-tv end normalt, og forleden faldt jeg tilfældigvis over et interview på TV 2 med en dansk familie, der lever som såkaldte biohackere. De deltager som en af familierne i serien ’Min sindssygt sunde familie’. De er selvfølgelig udvalgt, fordi de er ekstreme og måske kan vække diskussion og forargelse. Biohacking er en praksis, hvor man anvender viden om krop, ernæring og træning i kombination med teknologi som skridttællere, søvnmålere og lyskilder til at optimere sin sundhed og livslængde.
Jeg blev ikke selv forarget, men nærmere taknemmelig over, at familien viser sig frem i al sin ekstremisme, så vi alle kan se, hvor ensporet det kan blive, når man gør sundhed til et spørgsmål om kvantitativ optimering for både børn og voksne. Faren i familien har fundet ud af, hvor lidt han kan træne hver dag for at få maksimalt udbytte. Han bruger altså ikke kroppen, fordi det bringer ham glæde i sig selv, men for at kunne registrere resultatet på en ekstern målestok. Det samme gælder søvn og kost, der omlægges fra at have værdi i sig selv for de fysiologiske væsener, vi jo også er, til at blive redskaber i en livslang optimeringskamp.
