Efter Socialdemokraternes massive tilbagegang ved kommunal- og regionsvalget er partiets top kommet med en række bud på forklaringer. Et af dem, som er gået igen, og blandt andet er fremført af både Mette Frederiksen og af politisk ordfører Christian Raabjerg Madsen – er, at det er blevet sværere at være et bredt folkeparti, der kan bygge bro mellem land og by og mellem forskellige befolkningsgrupper.
Der er nok noget om snakken. Men efter min mening bærer Socialdemokraternes top selv en god del af ansvaret for problemet, fordi de i årevis – ligesom dele af venstrefløjen – har ført splittende identitetspolitik frem for samlende klassepolitik.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
