Sidste år idømte en amerikansk domstol den tidligere konservative præsident i Honduras, Juán Orlando Hernández, 45 års fængsel for narkoforbrydelser. Hernández blev kendt skyldig i at have smuglet 400 tons kokain ind i USA og for at lade sig bestikke med millioner af dollar, blandt andet af den mexicanske kartelleder El Chapo.
Men den dom holdt kun et års tid. I sidste uge benådede Donald Trump ekspræsidenten, der kunne vandre ud i friheden samtidig med, at Honduras afholdt et kaotisk valg, der stadig ikke er afgjort. Benådningen skete desuden samtidig med, at amerikanske fly bombede endnu et par småbåde i Caribien, fordi de angiveligt transporterede narko.




























