Hvorfor er det blevet svært for en palæstinenser at vandre ude på Vestbredden, hvor du foretrækker at finde sjælero?
»Fordi det simpelthen er blevet farligt. Man risikerer at blive overfaldet af voldelige bosættere, der angriber os, ofte med opbakning fra det israelske militær. Jeg elsker at vandre. Elsker de bløde bakker, de gamle oliventræer, de små landsbyer. Det giver mig inspiration og ro i sjælen. Men hvis du skal være bange for at blive overfaldet, forsvinder inspirationen, og hvem kan bevare roen?«.


























