Anna Christensenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.
Anna Christensenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.
Ny forskning viser, at journalister ofte bruger spørgeskemaundersøgelser til at generalisere. Og det kan være et problem, hvis det skaber usande fortællinger.
Forsker: Journalister generaliserer for hurtigt, og det kan føre til forkerte påstande
Bladrer du igennem en avis, kan du næsten være 100 procent sikker på at møde ordene ’Ny undersøgelse viser, at ...’ eller en ’En rundspørge peger på ...’. Det viser min egen nye undersøgelse af ti tilfældigt valgte dages indhold i landsdækkende danske dagblade.
På de ti dage møder læserne cirka 200 unikke artikler, som alle bruger en undersøgelse, rapport eller meningsmåling som belæg for påstande. Den helt centrale metode er spørgeskemaundersøgelser. 120 gange præsenteres vi for en spørgeskemaundersøgelse. Og hvad kan vi så bruge dem til?
Anna Christensenhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.
