De fremhæves som retoriske begavelser og politiske talenter af en helt særlig karakter. De stormer frem i meningsmålinger og hyldes med nomineringer til debatpriser. Men de skjuler en mørk side.
Tidligere blev politikere straffet både politisk og af vælgerne, når de blev taget i usandheder. Morten Messerschmidts og Mads Stranges succes vidner om det modsatte, og det er et demokratisk faresignal, mener Christian Jensen. Kollage: Kira Bube. Originalfoto: Jens Dresling Kollage: Kira Bube. Originalfoto: Jens Dresling
Man kan formulere det på mange måder. Man kan sige, at de har en lemfældig omgang med sandheden. Man kan sige, at de spinner deres historier så langt ud, at de forlader den virkelige verden. Man kan sige, at de ikke føler sig strengt forpligtet af konventionen om fakta.
Men man kan også sige det i kort form: De lyver. Uden at blinke.