Danmark har længe set sig selv som et af verdens mest lige samfund.
Måske siden N.F.S. Grundtvig formulerede velfærdsstatens kongstanke, at »få har for meget og færre for lidt«, har visionen om de små sociale forskelle været en grundpille i den danske selvforståelse.
Den er blevet gentaget af skiftende regeringer – fra et utal af socialdemokratiske statsministre til Anders Fogh Rasmussen i hans vision om ’mulighedernes samfund’, hvor alle skulle have en chance, så længe de ville yde en indsats.
Men ifølge forskningsprofessor og forskningschef for Rockwool Fonden Rasmus Landersø holder den danske selvfortælling stadig dårligere:
»Danmark er så småt ved at blive et andet land. Det, der bekymrer mig mest, er, at vi er på vej væk fra hinanden«, lyder hans vurdering.
Landersø er en af de samfundsforskere, der mest systematisk har undersøgt, hvor meget danskernes liv formes af deres sociale baggrund. Og som første del af debatredaktionens sommerserie ’Arvingerne’ peger han her på, at der i dag tegner sig et nyt og langt mere sammensat billede af Danmark.
Et, hvor formue, uddannelse, bolig og netværk i højere grad end tidligere går i arv, og hvor ens sociale baggrund betyder stadig mere for ens livschancer, end den danske selvforståelse ofte antyder.
