Tilbage i foråret 2014 fik to private borgere uafhængigt af hinanden et ubehageligt besøg fra Fødevarekontrollen. De to havde solgt for meget mad til andre brugere via en deleportal for madlavning, Dinnersurfer.
Besøget kostede 1.200 kroner i kontrolgebyr, skabte stor uro hos de 700 ’kokke’ på Dinnersurfer og var med til at lukke ned for et gryende ’AirBnB’-agtig marked, hvor folk solgte deres overskydende aftensmad til andre i nabolaget.


























