Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mette Dreyer/POLITIKEN
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børn og unge bliver brugt som pengemuldyr af it-kriminelle

Unge helt ned til 12-13 år bliver brugt i it-kriminelles hvidvask af sorte penge. Antallet af sager om såkaldt mulddyrssvindel er fordoblet på et år i Danske Bank.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En 13-årig dreng fra Horsens blev lokket af en kammerat, som angiveligt havde problemer med at hæve penge, til at tilføje et nyt betalingskort til sin MobilePay-profil og overføre 3.000 kroner til en veninde, som så kunne hæve pengene og give dem til en kammerat. Alting gik glat – indtil veninden et par timer senere opdagede, at hendes konto var spærret. Det samme var den 13-åriges konto og MobilePay-profil. Banken kunne oplyse, at det benyttede betalingskort var meldt stjålet.

Den type sager bliver der flere og flere af i landets politikredse: sager om børn og unge, der bliver udnyttet af voksne kriminelle til at hvidvaske sorte penge fra netsvindel og digitale bankrøverier. Fænomenet kaldes muldyrssvindel.

»Vi kan konstatere, at de her sager er i voldsom vækst, og det er alvorligt«, siger Ketil Clorius, leder af Danske Banks afdeling for svindelbekæmpelse.

Her er antallet af muldyrssager fordoblet i løbet at det sidste år, fra 623 sager i 2018 til næsten 1.100 ved udgangen af oktober i år. Inden nytår forventer Danske Bank, at det samlede sagsantal passerer de 1.200.

Hvidvasksager, der involverer børn og unge, har nået et sådant omfang, at politiets landsdækkende center mod it-relateret økonomisk kriminalitet, LCIK, har udarbejdet en særlig rapport om de unge pengemuldyr.

Centeret vil ikke udlevere rapporten til Politiken, men den bekræfter billedet af muldyrssvindel som et stigende problem, udført i utallige kreative varianter blandt de 12-25 årige: fra den uskyldige bøn om hjælp med en kontanthævning på en gågade i storbyen, over pengevask camoufleret som regulært lønarbejde og bander, der presser unge til at bruge deres konti, og til hele netværk af unge, der mod betaling stiller deres personlige bankkonti til rådighed for overførsler, der skal hvidvaske udbyttet fra digitale bankrøverier.

»Nogle unge gør det for at hjælpe, andre for at tjene nemme penge, men de færreste er klar over, at de dermed kan blive medskyldige i alvorlig strafbar økonomisk kriminalitet«, siger Sanne Klarborg Larsen, sektionsleder i LCIK:

»Hvis forældrene overhovedet ved, hvad der foregår, har de en tendens til at sammenligne de her sager med smårapserier. Men denne form for kriminalitet kan ifølge straffelovens paragraf 290a, stk. 1 straffes med bøde eller fængsel indtil et år og seks måneder. Og det er desværre ikke altid, man kan forsvare de unge med, at de ikke vidste, hvad der foregik«.

Der findes ingen tal for, hvor ofte unge selv bliver straffet for at medvirke til hvidvask af penge. Men ifølge bagmandspolitiets hvidvasksekretariat er der lige nu flere verserende straffesager i politikredsene, der involverer unge muldyr.

Politi og banker arbejder nu tæt sammen for at belyse området bedre.

SOS-funktion i MobilePay

Med i samarbejdet er også betalingsappen MobilePay, der med sin fire millioner brugere ofte bliver mellemstation for tvivlsomme pengeoverførsler.

Derfor overvejer betalingsselskabet nu blandt andet at rådgive de unge om faren for misbrug, når de som 13-årige kan blive MobilePay-brugere.

Er det teknisk og praktisk muligt, overvejer selskabet også at udvikle en SOS-funktion, der kan give forældrene besked, hvis der forekommer »større beløbsbevægelser« på deres børns MobilePay, siger pressechef Peter Kjærgaard.

Men advarsler gør det ikke alene.

Forældrene bør i højere grad følge med i deres børns privatøkonomiske adfærd, mener både politi og banker. Mange forældre mangler den digitale indsigt, der gør dem i stand til at følge med i deres børns digitale liv, siger Ketil Clorius:

»Derfor er det en god idé, at man taler med sine børn, prøver at sætte sig ind i deres digitale verden og får dem til at forstå, at de faktisk har en fælles interesse i at undgå misbrug og svindel«.






Annonce

    Se om du er ligesom de andre

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden