Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nationalister raser over Føtex' vinterbolle – men de burde nok lige have tjekket historien

Hundredvis af danskere har i fem dage harceleret over Føtex’ nye ’vinterbolle’, som de ser som en afskaffelse af julen og et knæfald for islam. Men historien er falsk: Føtex fører skam stadig gammeldags juleboller.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Føtex vil afskaffe julen af hensyn til muslimerne, og derfor har de nu omdøbt deres juleboller til ’vinterboller’. Sådan lyder et ivrigt delt budskab, der har floreret på de sociale medier og på nogle højreorienterede nyhedssider siden weekenden.

Anledningen er en ny bolle til ti kroner stykket med navnet ’vinterbolle’, som kan købes i Føtex’ bager.

»‘Jul’ er blevet et fyord hos de politisk korrekte erhvervsdrivende, der frygter muslimernes vrede. Fremover hedder det ikke ‘julebolle’, men ‘vinterbolle’ hos multikulturelle Føtex«, skriver hjemmesiden Free Speech Blog, og den udlægning er nået vidt rundt.

Nyheden fik i ugen mange danskere på sociale medier til at proklamere, at de nu boykotter kæden, og på nyhedssitet 24nyt frygter nogle af læserne, at det er slut på Danmark, som vi kender det.

»Enden er nær: trist det altid skal blodbad følge«, skriver en læser som kommentar til artiklen.

Der er dog et problem med historien: Den er ikke sand. Ifølge Føtex har kæden nemlig stadig almindelige juleboller. Vinterbollerne er blot en udvidelse af sortimentet, så der også er ’årstidsboller’ i november såvel som i januar, indtil fastelavnsbollerne kommer før påske. Det fortæller Føtex’ pressechef Kasper Reggelsen.

»Jeg synes, det er påfaldende og lidt ærgerligt, at en på alle måder falsk historie kan sprede sig særdeles hurtigt, uden at nogen spørger os eller faktatjekker det«, siger han.

»Det undrer mig i den grad, at sådan en teori kan få fodfæste, for hvis du besøger Føtex, er der juleting overalt, vi kører rimeligt aggressivt julereklamer i tv, og vores tilbudsavis er fyldt med røde sider med bånd og julestjerner. Så der er maksimalt jul i Føtex«, siger han.

Hvad bunder det her så i?

»Det skal jeg passe på med at gøre mig klog på. Hvorfor nogle læser et motiv ind i, at vi har udvidet vores sortiment, det ved jeg ikke. Men jeg kan læse, at de også er sure på Ikea for at afskaffe julen, på Aldi (for at føre en ’vintermedister’, red.) og på Rema1000, som vist også har en vinterte«, siger han.

Men man kunne jo have en teori om, at I langsomt udskifter julebollen med jeres nye religionsneutrale vinterbolle ...

»Hvis det var tilfældet, ville vi hjertens gerne indrømme det, men det er bare ikke tilfældet her«.

Også politikere har udbredt historien, der altså viste sig at være en and. En byrådspolitiker fra Dansk Folkeparti i Horsens, Michael Nedersøe, skrev om vinterbollerne til sine følgere, og indlægget har nu 170 kommentarer.

Han har siden slettet det oprindelige indlæg, og beklager i et nyt indlæg, at han var for hurtig på tasterne.

Annonce

    Se om du er ligesom de andre

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden