0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om De fyrede

Sundhedsstyrelsen anbefaler: Børn og unge bør droppe fællesfødselsdage og lejrture

Alle sociale arrangementer i forbindelse med skoler og uddannelser bør aflyses den kommende tid, anbefaler Sundhedsstyrelsen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Lejrskole venter på Hovedbanegården i København. De bør slet ikke tage på lejrskole frem til 4. oktober, opfordrer Sundhedsstyrelsen.

Forbrug og liv

Politiken havde i en førsteudgave skrevet, at også faglige og administrative arrangementer, bør aflyses. Det var forkert, de kan ifølge Sundhedsstyrelsen godt gennemføres. Vi beklager.

Drop lejrskoler, drop studieturen, drop alle fælles fødselsdage, fælles morgenmad, klassefester, forældrearrangementer og alt andet socialt. Drop det.

Således lyder anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen i en netop offentliggjort pressemeddelelse, der tydeliggør de restriktioner, statsminister Mette Frederiksens meldte ud i fredags.

Frem til 4. oktober bør alle sociale arrangementer aflyses i dagtilbud, grundskole, fritidstilbud, ungdomsuddannelser, videregående uddannelse og lignende. Altså alt socialt uden for almindelig undervisningstid bør aflyses, opfordrer myndighederne.

»Det er rigtig ærgerligt for dem, der har planlagt et arrangement såsom klassefest eller lejrskole, og som bliver nødt til at aflyse det. Men vi ser flere smittetilfælde blandt børn og unge lige nu, og det bliver vi nødt til at gøre noget ved«, siger overlæge Bolette Søborg.

Opfordringen kommer, »fordi det er vanskeligt at efterleve krav og anbefalinger om afstand og høj hygiejnestandard i sådanne sammenhænge«.

Aktiviteter med faglige formål inden for almindelig institutions-, skole- eller undervisningstid, hvor generelle anbefalinger kan opretholdes, kan fortsat godt gennemføres.

Også private sociale arrangementer, der ikke er arrangeret af selve skolen eller uddannelsesstedet, bør ifølge myndigheden aflyses. Her tænkes på klassefester, fælles fødselsdage, forældrearrangementer og den slags, der normalt arrangeres af elever eller forældrene selv.

Der vil snarest følge breve til forældre, skoler og dagtilbud, hvori ovenstående pointer tydeliggøres.

Den korte version er, at alt, hvad der ikke har med selve undervisning eller dagligdagen at gøre, bør aflyses i mindst de næste to uger.

Ja, til faglige/administrative arrangementer

Styrelsen understreger dog, at faglige såvel som administrative arrangementer godt kan gennemføres de kommende uger.

Det være sig »valgmøder og opstillingsmøder til skolens bestyrelse eller andre styrende organer, herunder elevråd, forældremøder, skole-hjem-samtaler, optagelsesmøder/samtaler og lignende samtaler mellem skoleleder/lærer og elev samt familiemedlemmer og introduktionskurser samt brobygning«, som der oplyses.

Sundhedsstyrelsen fastslår, at børn og unge naturligvis godt kan lege og se deres venner, men som med voksne bør de begrænse deres sociale omgang i forhold til antal, hvor længe de er sammen og i forhold til antallet af personer, de ses med.

Efter en mindre strid om antallet af andre, som den enkelte bør ses med, oplyser styrelsen, at der ikke er nogen konkret anbefaling til antal personer, man bør se.

Uddybningen af fredagens strammere greb kommer, samtidig med at yderligere 418 er registreret smittet på et døgn. Antallet af indlagte med covid-19 er steget til 75, heraf 12 på intensiv.

Læs mere:

Annonce

Læs mere