For tiden er min lugtesans bedre end normalt.
Jeg har været syg, og selv om min halvgamle hjemmetest ikke slog ud, tror jeg, at jeg havde corona. Symptomerne var de samme som sidste gang: zombieagtig træthed, der kom i bølger, hovedpine fra helvede og ømme muskler og led. Og så lugtesansen, der er sært skærpet. Sådan var det også sidste gang, for mens nogen mister lugtesansen af corona, forbedres min. Da jeg havde haft corona for et år siden, brugte jeg ikke parfume i flere måneder. Det var for meget.


























