0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Maskine med lange aner

Kawasaki har sat en fin kåbe på sin gademotorcykel i den populære mellemklasse, og den har fin langturskomfort for to.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Summer-Branson John
Foto: Summer-Branson John

Kawasaki ZR-7S er en fin langtursmaskine. Foto: John de Summer-Brason

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det skulle jo komme: tilbagetog og fusioner blandt japanske motorcykelproducenter. Takket været yen-stigninger i flere omgange har europæiske mærker som Aprilia, BMW, Ducati og Triumph de sidste år vundet så store bidder af verdensmarkedet, at mindre japanske producenter som Kawasaki og Suzuki nu er gået sammen om udvikling og underleverandører for at genvinde konkurrenceevnen for at holde stand mod den uventede konkurrence fra Europa.

Skønt den testede Kawasaki ZR-7S er lanceret, inden samarbejdet blev officielt, har den alligevel berøring med Suzuki. ZR-7S-motoren stammer nemlig i hovedtrækkene fra den legendariske Kawasaki Z 900, der i 1970'erne udvidede begreberne om, hvad en superbike er for noget.

Faktisk så meget, at Suzuki begyndte at efterligne Kawasaki-motoren, da de amerikanske miljømyndigheder begyndte at komme efter Suzukis totaktere. Senere har Suzuki udviklet sig til det førende mærke i Danmark.

I en gruppetest har det tyske Das Motorrad imidlertid konkluderet, at Kawasaki ZR-7S samlet set er den populære Suzuki GSF 600 Bandit overlegen. Derfor er der grund til at kigge nærmere på ZR-7S.

Komfort: ZR-7S er en meget nydelig motorcykel, hvis fine finish fortjener at blive kigget efter i svejsninger og den lækre dybrøde lakering. Sædet signalerer på lang afstand god passagerkomfort, hvilket også gælder forsædet.

Dog skråner forsædet så meget fremover, at det givetvis vil genere de rigtig lange drenge og piger, der kommer til at spidse knæ for tæt på tanken.

Man glæder sig over de fine hvide instrumenter og de stilbare koblings- og bremsegreb. Afstanden mellem håndtag, fodhvilere og styr er velafstemt. Et plus til centralstøttebenet og bagagerummet under sædet.

Teknikken: Indtrykket af gedigen finish holder til, at man aktiverer starteren og sætter maskinen i gear. Den gamle motorkonstruktion, der kan spores helt tilbage til 1976, er takket været løbende forbedringer startvillig og, viser det sig, også lavt gearet - med pæne accelerationstider til følge.

ZR-7S er gjort af såvel velkendte som nye komponenter. Den brede firecylindrede rækkemotor med kun to ventiler per cylinder og det traditionelle rørstel hører til det velkendte. Mens Uni-Trak-affjedringen bagtil og navnlig karburatorerne, hvis spjældsensorer løbende finjusterer tændingen til den aktuelle motorbelastning, hører til nyere standard.

Der er mange gode detaljer: for eksempel kåben med det krummede, dyrt udseende glas og udstødningen af rustfrit stål. Til gengæld er den dyre ekscenterkædestrammer på forgængeren Zephyr 750 droppet til fordel for en mere bøvlet traditionel anordning.

Med en effekt på kun 76 hk til 750 kubikcentimer slagvolumen er Kawasakien absolut ikke hårdt tunet. Litereffekten er med andre ord kun en anelse over 100 hk. Alligevel er der træk i dyret. Bundtrækket er ikke noget særligt. Til gengæld brillerer mellemområdet. Motoren er her så dejlig smidig, at man tror, der venter gevinster ved at køre den ud i gearene. Dette er dog ikke tilfældet.

Vi har ikke at gøre med en sportsmaskine, men med en landevejscykel, hvor femte-gearet også er sejt nok til ved landevejshastigheder at klare eventuelle overhalinger.
Ved 5.000 omdrejninger i fjerde gear vibrerer motoren irriterende meget.

Køreegenskaber: Balancen er glimrende. Selv om den ikke kan hamle op med de deciderede sportsmaskiner føles den rapfodet. Den er dog også overraskende sidevindsfølsom, og kåben trækker faktisk turbulenser.

Der skal ikke lyde kritik af styreegenskaberne. Maskinen er dog så komfortabelt sat op, at man godt kunne ønske sig dels noget hårdere dæmpning, dels bedre bid i forbremsen.

Konklusion: Kawasaki ZR-7S henvender sig til et publikum, som er træt af de mindre maskiners manglende motorkraft, cruisernes køreegenskaber og sportsmaskinernes mangel på komfort. Mange genbegyndere vil overveje Kawasakis nye gademaskiner, der udmærker sig ved at være billige at forsikre.

Billig i anskaffelse er den ikke ligefrem. Prisen er dog netop blevet nedsat fra 129.999 kr. til 119.994 kr. på grund af konk