Der vanker mere plads på bagsædet, lavere brændstofforbrug og et mere strømlinet design, når to konkurrenter i den populære lille mellemklasse, kaldet Golf-klassen, er klar til salg i Danmark til november.
Peugeot 308 og Mazda 3 er blandt nogle af nyhederne på verdens største biludstilling i Frankfurt. Begge modeller har tabt sig på vægten og samtidig skruet op for rummeligheden.




























