Intelligente elmålere er efterhånden temmelig udbredte i Danmark. Som det gælder for flere andre lande i Europa, har Danmark sat sig som mål, at alle hjem skal have installeret sådan en smart elmåler i 2020.
Men en ny, hollandsk undersøgelse sår nu tvivl om, hvor smarte de egentlig er. Ved en gennemgående test viste nogle målere næsten 600 procent højere strømforbrug, end det egentlig var tilfældet.




























