I slutningen af marts lukker Kop & Kande i Store Heddinge og dermed  lukker endnu en nøglebutik fra byen.

I slutningen af marts lukker Kop & Kande i Store Heddinge og dermed lukker endnu en nøglebutik fra byen.

Forbrug

Dyster fremskrivning forudser voldsom butiksdød i op mod halvdelen af de danske handelsbyer

Tre fjerdedele af de danske byer vil miste deres brede butiksliv inden 2030, hvis halvdelen af vores forbrug flytter til nettet. Det viser en kortlægning af danske byer.

Forbrug

Der er en kamp for overlevelse i mange små danske byer i disse år. Stribevis af butikker lukker ned og efterlader åbne ar i gadebilledet, lokalpolitikerne forsøger at rykke bylivet sammen om bymidten, man giver gratis husleje det første år og rykker Borgerservice ned i gågaden for at få noget liv.

Men mange steder er kampen forgæves: Inden for det næste årti vil næsten halvdelen af de danske handelsbyer – det er byer med et så bredt udvalg af butikker, at man ikke behøver tage andre steder hen – miste så mange butikker, at de ikke kan kalde sig handelsbyer længere.

Det viser en kortlægning foretaget af Institut for Centerplanlægning (ICP).

Og det er det optimistiske scenario. I den pessimistiske udgave vil der være blot 29 byer af den type tilbage i hele landet mod i dag 109.

Store døde pletter

»Det er et danmarkskort, der kommer til at se meget anderledes ud«, siger Per Nyborg, direktør for ICP. ICP rådgiver danske kommuner i byudvikling med fokus på butiksliv og har i kortlægningen vurderet de mindre danske byers overlevelsespotentiale som handelsbyer. Det er der kommet to danmarkskort ud af, der beskriver en hurtig og dyster udvikling.

I det værste scenario vil der være store hvide pletter på kortet, hvor der ikke findes byer med et bredt butiksliv. På Fyn vil kun Odense og Svendborg stadig være i besiddelse af et. Nord for Limfjorden vil der være to handelsbyer tilbage, Hjørring og Frederikshavn. Og på Lolland-Falster vil der ikke være nogen tilbage.

Scenarierne er forudset i samarbejde med organisationer som Foreningen af Dansk Internethandel (FDIH), Dansk Erhverv, Erhvervsstyrelsen og CBS og baserer sig på, i hvor høj grad internethandel erstatter butikshandel.

I det optimistiske scenario, hvor altså knap halvdelen af de danske handelsbyer forsvinder, har danskerne ’kun’ flyttet 30 procent af deres indkøb af traditionelle butiksvarer til nettet (fødevarer ikke medregnet). Der er nemlig opstået en ny type butik, der både er showroom og udleveringssted for internetbutikker, og det kan erstatte lidt af det tabte. For eksempel har den svenske onlinetøjkæde Boozt åbnet fysiske lokaler i Roskilde og København. Det er i ICP’s vurdering det mest sandsynlige scenarie af de to.

I det pessimistiske scenario er 50 procent af danskernes handel flyttet til nettet.

»Det er ekstremet i vores perspektiv, og det er ikke det, vi peger på, vil ske. Men vi er før blevet overrasket og forbavset over, hvor hurtigt det accelererer«, siger Per Nyborg.

Nethandel ødelægger butiksliv

Det er en udvikling, der ifølge instituttet er næsten umulig at vende.

»Vi har svært ved at se, at noget afgørende kan ændre på den proces. Der kan være lokale ildsjæle, der gør, at en by kan holde stand i længere tid, men hele den måde, vi handler på, hvor vi kigger længere end hen om hjørnet, gør udviklingen meget svær at vende«, siger Per Nyborg.

Det er altså den boomende nethandel, der har fået udviklingen til at accelerere. Ifølge ICP’s beregninger var omkring 20 procent af salget af butiksvarer allerede i 2016 flyttet til nettet. Den seneste rapport fra Foreningen for Dansk Internethandel, der kom mandag, viser, at udviklingen fortsætter med uformindsket hastighed: I 2017 købte vi for første gang for flere penge sko, tøj og smykker online end i fysiske butikker, og næsten halvdelen af de køb skete i udenlandske webbutikker. Som et lille eksempel er den tyske onlinebutik for kæledyrsudstyr Zooplus pludselig kommet ind på danskernes top 20 over foretrukne webbutikker.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Så når Bonnie Dyrecenter nede i midtbyen pludselig har det svært, så er det måske, fordi de mærker presset ude fra«, siger kommunikationschef Henrik Theil, FDIH.

I organisationen Dansk Erhverv ser man bekymret på udviklingen.

»Det er en brændende platform. Man skal gøre noget, ellers går det galt«, siger chefkonsulent Per Thye Rasmussen, Dansk Erhverv.

»Jeg synes, mange små byer gør for lidt. Vi ser rigtig mange erhvervsstrategier, der kun handler om industri og produktion, men ikke mange tanker om, hvordan detailhandlen skal være«, siger han.

Kommunernes Landsforening kalder udviklingen »et kæmpeproblem«.

»En by uden handelsliv er ikke en by i klassisk forstand – den mister sin nerve. Byerne må tænke på, hvordan de kan skabe liv, for eksempel med flere kulturelle oplevelser, flere cafeer og nogle overvejelser af, hvordan de indretter byerne«, siger formanden for KL’s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, Thomas Kastrup-Larsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce