Smukt og romantisk ser det ud med roser. Men i februar kommer de langvejs fra, og belaster klimaet.
Foto: Jens Dresling

Smukt og romantisk ser det ud med roser. Men i februar kommer de langvejs fra, og belaster klimaet.

Forbrug

Luksusvare belaster miljøet hårdt: En rose udleder et kilo CO2, før den lander i din buket

Blomster flyves ind i Danmark fra Afrika eller dyrkes i opvarmede drivhuse uden for sæsonen. Det gør buketten til valentinsdag til en klimabelastende brug-og-smid-væk-vare.

Forbrug

Ligesom jordbær i januar og tomater i december er afskårne blomster af mange forskellige sorter blevet et forbrugsgode, vi kan nyde uanset årstid.

Det sker blandt andet til gavn for de største blomsterproducenter i Kenya, Etiopien og Equador, som på 10 år har øget eksporten til Europa med tilsammen 340 mio. euro (2,5 mia. kr.).

Blomsterne mellemlander typisk i Holland og kommer videre til Danmark, hvor de indgår i buketter hos blomsterhandlere og hos netbutikkerne.

Men når varer skal flyves ind eller dyrkes i drivhuse, belaster det klimaet, siger Torben Chrintz, videnskabelig rådgiver med særligt fokus på fødevarer og landbrug hos klimatænketanken Concito.

»Blomster fylder meget i forhold til deres vægt og vil optage en del plads, når de skal transporteres med fly. Bliver de dyrket i drivhus, kræver de meget varme. Blomster på denne årstid er en luksusvare, så det er da værd at overveje, om man vil købe sommerblomster, uanset hvilken sæson det er«, siger Torben Chrintz.

En rose fra Kenya har et klimaaftryk på cirka 1 kilo CO2, når den bliver solgt i Europa, viser studier fra blandt andet Wageningen Universitet i Holland og National Center for Biotechnology Information. De roser, som vokser i et vinteropvarmet hollandsk drivhus, har en klimabelastning på 5 kilo CO2 per styk.

Vil man som forbruger gavne klimaet, er det altså bedre at købe varen, der kommer langvejsfra, end den, som er dyrket i et glashus i Europa.

De afskårne buketter er et af mange eksempler på forbrugsvarer, som vi let tager for givet. Men det nytter ikke bare at droppe blomsterne, mener Torben Chrintz.

»Folk tænker typisk ikke over, at der ligger en klimabelastende produktion bag en buket roser. Men hvis du ikke køber blomsterne, sparer du penge, som du måske ellers ville bruge på noget andet. På den måde kan blomsterne måske være et bedre valg. Det kommer an på, hvad du erstatter dem med«, siger Torben Chrintz.

Økoblomster spirer frem

I den danske blomsterbranche er der stort set ikke længere nogen avlere, der fremstiller afskårne blomster i drivhuse. I stedet satser man på blomster i potter, som har en længere levetid end de afskårne blomster.

Gartnerierne arbejder hele tiden på at skære ned på energiforbruget og desuden minimere forbruget af pesticider, oplyser Peter Larsen-Ledet fra brancheforeningen Flora Dania.

»Forbrugerne er mere og mere opmærksomme på miljøet og klimaet, og det er vi også i branchen. Men vi taler ikke så meget om det. Vi arbejder konstant på at være grønne og arbejder på at gøre produktionen energineutral«, siger Peter Larsen-Ledet. Det kan for eksempel ske ved at begynde at bruge vedvarende energi til vækstlysene af drivhusene.

Små iværksættere som firmaet florblomster.dk og vildevioler.dk er så småt ved at forsøge at skabe et marked for økologiske blomster, der er dyrket udendørs fra forår til efterår.

Og det er på tide at blomsterhandlere og forbrugere begynder at tænke i sæsoner, mener havearkitekt AnneMarie Sørensen, som arbejder med bæredygtige haver.

»Lige så dårligt det er for klimaet, at vi køber jordbær hele året, lige så dårligt er det at kræve alle slags blomster året rundt. Vinter og forår bør vi dekorere med fremdrevne grene og ikke varmekrævede løgplanter. Sommer og efterår er der et rigt udvalg af blomster både fra koldhus og friland, allerhelst økologiske«.

Men bedre blomster kræver også, at forbrugerne vil betale prisen, understreger hun:

»Hvis du kun vil betale 20 kroner for en buket blomster, er det svært at kræve, at de er fremstillet under ordentlige forhold, hvor der er styr på arbejdsforhold og løn og kontrol med de pesticider, der bliver sprøjtet med. Hvis vi som forbrugere ikke efterspørger det, bliver det ikke produceret«.


Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce