0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Overborgmester Frank Jensen (S) har en plan om at bygge 60.000 nye boliger de kommende 12 år. Ellers vil boligpriserne løbe løbsk i de kommende år

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overborgmesteren har en plan: Byggeri af 60.000 nye boliger skal holde priserne på københavnske boliger nede

Overborgmester vil sætte turbo på byggeriet for at imødekomme den store efterspørgsel på små boliger og holde prisudviklingen nede. Står det til Frank Jensen (S), skal 5.000 nye boliger bygges om året de næste 12 år.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Overborgmester Frank Jensen (S) lægger op til at gøre op med årtiers boligpolitik i hovedstaden.

Siden 1990’erne har der i København været et krav ved nybyggeri, der betyder, at nye boliger i gennemsnit skal være 95 kvadratmeter, men det lægger Frank Jensen nu op til at bløde op, så halvdelen af nybyggeriet kan være mindre end 95 kvadratmeter. Tidligere har 25 procent af nybyggeriet fået dispensation for kravet.

»Vi skal have flere mindre boliger eller helt små boliger«, siger Frank Jensen.

»Det vil gøre det mere interessant for investorer at investere i boliger i København«.

Opblødningen af kravet sker som led i en plan for at få sat turbo på at øge boligmassen, så priserne på lejligheder, rækkehuse og huse ikke løber løbsk. Samtidig ønsker Frank Jensen at målrette et større antal boliger til det stigende antal af københavnere, der bor alene.

Der skal bygges 60.000 nye boliger i København i perioden fra 2019 til 2031 eller i gennemsnit 5.000 nye om året. Det vil kunne holde prisstigningerne på landsgennemsnittet, står der i en analyse fra økonomiforvaltningen. Holder byggetempoet fra årene mellem 2010 og 2017, hvor der blev bygget godt 18.000 nye boliger, vil priserne på boliger i København stige langt mere end i resten af landet.

»Hvis ikke vi bygger flere boliger, end vi har gjort fra 2010 til 2017, vil prisudviklingen betyde, at mennesker med helt almindelige indtægter ikke vil have mulighed for at finde en bolig i København«, siger Frank Jensen.

Planerne om at bløde op på 95 kvadratmeterkravet og holde gang i boligbyggeriet i København vækker glæde hos transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), som har været en skarp kritiker af boligpolitikken i hovedstaden.

»Det er nyt, at København prioriterer, at der skal bygges mange boliger«, siger Ole Birk Olesen, der mener, at Københavnske politikere har gået for meget op i, hvilke type boliger der skulle bygges.

»Det er indlysende rigtigt, at hvis man har stigende priser, fordi udbuddet af boliger ikke følger med efterspørgslen, så løser man det problem ved øget udbuddet af boliger. Det har København ikke haft fokus på tidligere«.

Ministeren forstår dog ikke, hvorfor reglen om 95 kvadratmeter ikke helt afskaffes.

»Det eneste, sådan en regel gør, er at sørge for, at boligerne ikke helt passer til den efterspørgsel, der er efter boliger i København«, siger Ole Birk Olesen.

I Boligøkonomisk Videnscenter betegner direktør Curt Liliegreen det som »nødvendigt« at bløde kravet op om 95 kvadratmeter som gennemsnit på en bolig.

»Boligpolitikken bliver moderniseret, så den passer til vores tid og den nuværende befolkningssammensætning. 70 procent af københavnerne er singler, som ikke skal bruge store og dyre lejligheder, og mange af de unge singler bliver i øjeblikket boende hjemme hos forældrene eller deler en lejlighed«, siger Curt Liliegreen, der peger på, at bygherrerne også gerne vil have større frihed, og uddyber:

»Bygherrerne vil også gerne bygge et miks af forskellige størrelse af lejligheder, så opblødningen af kravet giver entreprenørerne frihed til at lave det miks, de gerne vil«.

Vi har kunnet leje alt det ud, som vi har bygget

Annonce

Boligøkonomen vurderer, at det godt kan lade sig gøre at bygge 60.000 nye boliger i løbet af de kommende 12 år.

»Jeg er overbevist om, at det vil virke, så det bliver lettere for offentligt ansatte og unge at finde en bolig i København«, siger Curt Liliegreen.

Det er i høj grad pensionsselskaberne, som ifølge overborgmesteren skal være med til at løfte nybyggeriet i København. Pensionsselskabet PKA, som har blandt andet sygeplejersker, fysioterapeuter og socialrådgivere som kunder, har de seneste år investeret mellem 1 og 2 milliarder kroner i boliger, og en stor del af investeringerne er faldet i København.

»Vi kunne godt finde på at øge investeringerne. Vi har kunnet leje alt det ud, som vi har bygget«, siger administrerende direktør Peter Damgaard Jensen fra PKA, der helst vil investere i boliger, som deres egne kunder har råd til at bo i. Derfor er han godt tilfreds med, at 95 kvadratmeterkravet bliver blødt op.

»Det er fornuftigt med større valgfrihed. Der er stor efterspørgsel efter boliger til enlige og par«, siger Peter Damgaard Jensen, der bliver bakket op af brancheorganisationen Dansk Byggeri.

»Kravet har medført, at der er en underforsyning af mindre boliger, som der er et stort behov for, og hvis der bygges mindre boliger, så er der også plads til flere«, siger erhvervspolitisk direktør Torben Liborius.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden