0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tobias Nicolai/Tobias Nicolai
Foto: Tobias Nicolai/Tobias Nicolai
Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Julehandlen ser for første gang siden finanskrisen ud til at gå baglæns

Siden finanskrisen er julehandlen­ steget år for år, men nu ser den ifølge Dansk Erhvervs prognose ud til at falde på trods af en stærk dansk økonomi.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For første gang siden finanskrisen ser julehandlen ud til at falde.

Vurderingen kommer fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, der i sin årlige prognose for julehandel vurderer, at forbrugerne vil have et merforbrug på 9,2 milliarder kroner i november og december i år. I de samme måneder sidste år lå merforbruget på 9,4 milliarder kroner.

Den faldende julehandel, der af Dansk Erhverv betragtes som merforbrug af mad, vin, tøj, sko og andre varer i november og december i forhold til årets andre måneder, har ifølge erhvervsorganisationens markedsdirektør, Henrik Hyltoft, to årsager.

»For det første er danskerne blevet mere forsigtige med at bruge penge. Det er paradoksalt, fordi vi har haft flot vækst i dansk økonomi gennem de seneste fem år med høj beskæftigelse, lav arbejdsløshed, historisk lave renter og stigende lønninger, men husholdningerne har holdt igen med forbruget, der slet ikke har fulgt stigningen i indkomsterne«, siger Hyltoft, der blandt andet repræsenterer landets butikker.

Forbrugernes tillid til den økonomiske situation et år ude i fremtiden er simpelthen for pessimistisk, ligesom frygten for arbejdsløsheden nu er lige så stor, som den var i 2013, der var et af finanskrisens sidste år i dansk økonomi.

Den anden forklaring er, at de typiske julegaver som tøj, sko og andre forbrugsvarer er blevet billigere i det forløbne år. Og her har tilbudsdagen black friday og international nethandel også bidraget til at presse priserne ned.

»Derfor behøver det altså ikke betyde, at der komme så mange færre gaver under juletræet, selv om der bliver brugt færre penge på julegaver«, forklarer Hyltoft, der tvivler på, at det er øget klima- og miljøbevidsthed blandt danske forbrugere, der er årsagen til den faldende handel i julemånederne. Når en husholdning tjener 100 kroner, bruger den i gennemsnit blot 95 kroner. Det er i historisk sammenhæng en høj opsparing. I stedet for at bruge pengene lægger danskerne dem simpelthen til side til dårligere tider, siger Hyltoft og påpeger: »Hvis forbrugerne holder igen nu, hvordan vil det så ikke gå, hvis der kommer et regulært tilbageslag i økonomien«.

Alene salget af beklædning er ifølge Dansk Erhverv faldet med 3,4 procent fra september 2018 til september i år.

Gode tal for dansk økonomi

I fredags kom der en stribe nøgletal fra Danmarks Statistik, som fortalte om lavere arbejdsløshed, højere løn og et husmarked i fremgang.

Og der er ingen grund til frygte for den økonomiske fremtid, vurderer økonomer.

»Det er ikke de samfundsøkonomiske forhold, som skal få danskerne til at holde igen med at give julegaver i år«, siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea.

Han vurderer, at dansk økonomi også i 2020 vil være i god form.

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil det overraske direktør Lars Andersen, hvis der skulle blive tale om en nedgang i årets julehandel i forhold til tidligere år.

»De grundlæggende faktorer i økonomien trækker i den modsatte retning. Reallønnen stiger, og beskæftigelsen vokser, så i bund og grund har den almindelig dansker en sund privatøkonomi. Det skulle alt andet lige give bedre mulighed for at forbruge«, siger Lars Andersen, men konstaterer også: »Samtidig er det rigtigt, at vi sparer mere op og ikke øger vores forbrug så meget, som vi egentlig kunne«.

Ifølge Lars Andersen kan der være forklaringer på et fald i julehandlen, som ikke står i de økonomiske lærebøger, for eksempel klima.

»Det kan være øget klima- og ressourcebevidsthed, som får forbrugerne til at holde igen«, siger han.

Direktør i brancheorganisationen Dansk Detail Jens Birkeholm, der har mode- og skotøjsbutikker som medlemmer, er også inde på denne bevidsthed. Han har netop noteret sig en stigende klima- og miljøbevidsthed blandt især yngre forbrugere.

»Vi ser, at flere udelukkende køber ind i genbrugsbutikker og ikke vil skamme sig over at give en genbrugsgave«, siger han og kalder det her og nu et storbyfænomen: »Men det kommer til at brede sig til resten af landet«, spår direktøren.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?