Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: FINN FRANDSEN /POLCREATIVE
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Færre forsøger selvmord med smertepiller

Receptpligt på store pakker smertemedicin virker. Færre forsøger selvmord. Også de unge piger.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Færre fylder kroppen med så enorme mængder smertemedicin, at de bliver indlagt på et hospital med en forgiftning eller efter et selvmordsforsøg.

Alene i august 2013 blev 224 danskere indlagt på et hospital, fordi de havde indtaget alt for store mænger svage smertestillende lægemidler, Panodil eksempelvis. I august i år var det faldet til 177, viser tal fra Landspatientregistret.

Meget tyder på, at receptpligten på store pakker med svage smertestillende lægemidler, som Sundhedsstyrelsen indførte for præcis et år siden, virker:

»Det er fuldstændig, som vi forventede, da receptpligten blev indført«, siger selvmordsforsker Merete Nordentoft, professor i psykiatri og fortsætter:

»Vi vidste fra udenlandske erfaringer, særligt i England, at færre vil forsøge selvmord, når det bliver sværere at få fat på smertestillende lægemidler, sådan som vi nu ser det«.

Professoren understreger, at det er vigtigt at holde øje med, at folk ikke skifter metode ved selvmordsforsøg, når de har det så skidt, at de ser den ultimative løsning som sidste udvej på deres problemer og frustrationer. Det er forskerne nu ved at få undersøgt, ligesom de fortsat vil holde øje med, at faldet i selvmordsforsøg og forgiftninger vil fortsætte, sådan som eksperterne forventer.

Lillian Zøllner, centerleder på Center for Selvmordsforskning kaldet det »en meget interessant udvikling«.

»Vi er interesserede i enhver beskyttende faktor for selvmordsforsøg. Nu har man begrænset muligheden med én metode«, siger hun.

Stort fald i selvmordsforsøg hos unge piger

Receptpligten for præcis et år siden kom efter flere års debat om de mange forgiftninger og selvmordsforsøg særligt blandt de unge piger, de såkaldte Panodil-piger.

I 2011 blev det i første omgang forbudt at sælge smertemedicin til unge under 18 år på tankstationer og supermarkeder. Indgrebet virkede og førte til et mindre fald i antal selvmordsforsøg og forgiftninger, men ikke i det omfang, som nu ses efter receptpligten på store pakker over 20 styk med smertemedicin, som paracetamol (ex Panodil, Pinex) og acetylsalicylsyre (Kodimagnyl), der kom for et år siden.

»Før steg og steg antallet af selvmordsforsøg og forgiftninger. At der nu er kommet et knæk og faldet er så stort er fantastisk«, siger Merete Nordentoft.

De nye pakningsregler har også ført til et markant fald i den tiltænkte målgruppe, de 12-20-årige piger, viser tallene fra Landspatientregistret, som Politiken har fået adgang til. I august sidste år blev 66 unge piger indlagt med forgiftning eller selvmordsforsøg med smertemedicin. I august i år blev blot 32 piger indlagt.

»Receptpligten har gjort det meget mere besværligt for de unge at forsøge at tage eget liv med piller impulsivt. Når man gør det vanskeligere, skal de ind i flere kiosker og købe pakker med 20-styk, før de har nok lægemidler til deres selvmordsforsøg. Når der kommer en forsinkende faktor ind, som vi nu har foretaget med receptpligten på de store pakninger, så vil mange, der impulsivt vil forsøge selvmord kommer på andre tanker og søge hjælp. Eller får talt med nogle venner, der taler dem fra det. Så vi forventende, at det ville have den effekt, som vi nu kan se«, siger psykiatriprofessor Merete Nordentoft.

Ifølge Lillian Zøllner centerleder på Center for Selvmordsforskning viser flere studier, at desperate unge tager de lægemidler, der måtte være i huset, hvis de vil forsøge selvmord:

»Derfor kan vi kun opfordre til, at forældre, der har receptpligtige lægemidler stående, putter dem ind i aflåste skabe. Medicin skal håndteres med forsigtighed«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Unge piger har ikke fået det bedre

I weekenden skrev Politiken flere historier om, at de unges mentale sundhed ikke har været dårligere de seneste 20 år. De unge – og i højere grad pigerne end drengene – er stressede, sover dårligt, er angste og deprimerede og føler en lav grad af livstilfredshed.

At tallene nu viser, at færre forsøger at tage eget liv med smertemedicin er de »glade for« på rådgivningssitet Girltalk.dk, men det er ikke det samme som, at de unge har fået det bedre det seneste år:

»Vi mærker, at de unge har det mentalt skidt, som også rapporter har vist. Men at færre forsøger at tage eget liv med piller er naturligvis glædeligt«, siger psykolog og daglig leder hos Girltalk.dk Anna Bjerre.

De bliver ofte kontaktet af unge, der har taget en overdosis, der ifølge psykologen er et »tydeligt signal om, at de har det rigtig svært og brug for hjælp«. De unge føler ikke, at der er nogle til at gribe dem. De kontakter Girltalk.dk for at få at vide, hvor de kan få hjælp:

»Mange er ensomme, og deres familier og venner er naturligt ikke altid klædt på til at yde den støtte, som de har brug for. Desværre får unge ikke automatisk hjælp, når de har taget en overdosis. Det kan være en jungle for forældrene og de unge selv at finde ud af, hvordan de kan få hjælp efter så voldsom en oplevelse. Vi bør blive langt bedre til at forklare de unge, hvor de kan få hjælp både til den psykologiske bearbejdning efter en overdosis og de fysiske senfølger«, siger Anna Bjerre.

Færre køber smertemedicin

For nylig viste en analyse af håndløbs- og receptsalg af svage smertestillende lægemidler fra Apotekerforeningen, at det samlede salg på et år er faldet med 15-20 procent, siden receptpligten blev indført. Der kan dog være en del usikkerhed forbundet med tallene, da danskerne kan have hamstret store pakninger med smertemedicin før receptpligten. Men Danmarks Apotekerforeningen skønner dog, at det samlede salg fremadrettet fortsat vil ligge på et lavere niveau, end da receptpligten blev indført 30. september 2013.

Det var særligt en stor engelsk undersøgelse offentliggjort i British Medical Journal i 2013, der fik Sundhedsstyrelsen overbevist om, at Danmark som stort set eneste land i Europa ikke længere skulle fortsætte salget af 300-styk pakninger af smertetabletter i håndkøb.

Den engelske undersøgelse viste et markant fald i paracetamol-relaterede dødsfald og levertransplantationer som følge af en forgiftning, efter de havde indført receptpligt på store pakninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden