Lidt ekstra D-vitamin tilsat maden er en nem måde at få mere af det livsvigtige vitamin. Det er helt lovligt for fødevareproducenterne og sundt for forbrugerne.
Men det sælger ikke.
Det oplevede Arla med sin minimælk med tilsat D-vitamin. I tre år stod den på supermarkedernes hylder, men klarede sig så dårligt, at den i sommer blev skrottet. Det fortæller Arlas PR-manager, Jonas Søndergård:
»Trods markedsføringskampagner for D-vitaminberiget mælk kunne vi meget hurtigt se, at forbrugerne ikke efterspurgte den. Derfor tog vi den af markedet igen«.
Heller ikke Schulstad oplevede succes med sit rugbrød beriget med D-vitamin. På grund af manglende salg er brødet netop på vej ud af markedet.
LÆS ARTIKEL
Vi har ellers hårdt brug for vitaminet. Ni ud af ti danskere får alt for lidt af vitaminet gennem kosten, fastslår DTU Fødevareinstituttet. Den gennemsnitlige dansker får kun 3,3 mikrogram D-vitamin, mens Fødevareministeriet anbefaler, at vi får 10. Det kan blandt andet føre til vintertræthed, knogleskørhed, knoglebrud og en øget tendens til infektioner.
Madsociolog: Danskerne vil have rene fødevarer
Alligevel overrasker det ikke madsociolog Jon Fuglsang fra Professionshøjskolen Metropol, at vitaminprodukterne fra Arla og Schulstad ikke blev en succes:
»Danskerne har en sund skepsis mod at berige sig ud af ernæringsmæssige problemstillinger. Det skal ske naturligt i stedet for en kemisk redning«.
Skepsissen stammer fra 1980'erne, hvor danskerne begyndte at kræve rene fødevarer uden tilsætninger, siger han. Blandt andet blev havregryn med tilsat kalk afskaffet.
»Det, man så i 1980’erne, var en protest mod kunstige fødevarer. Det var begyndelsen på en skepsis blandt forbrugerne, som satte grænser for fødevareindustrien«, siger han og mener, at det dårlige salg af beriget rugbrød og mælk viser, at danskerne stadig er skeptiske.
LÆS ARTIKEL
Flere eksperter anbefaler ellers, at man tilsætter D-vitamin til basisfødevarer som brød, mælk og fedtstoffer, og Fødevareministeriet overvejer, om det skal være obligatorisk. Men Jon Fuglsang forudser, at det hverken vil falde i god jord hos forbrugerne eller fødevareindustrien:
»Jeg tror, forbrugerne vil blive frustrerede over myndighedernes indblanding i de rene fødevarer. Også producenterne vil blive underlagt den lovgivning, og det falder nok ikke i god jord hos alle. Så på den korte bane vil der være en stor debat«.
I Sverige er det allerede obligatorisk. Hvorfor er vi mere skeptiske over for det i Danmark?
»Sverige har en helt anden berigelseskultur med fødevarer. De er meget mere åbne for at løse sundhedsmæssige udfordringer med teknologiske løsninger i stedet for at gøre det naturligt«.
Men danskerne gør det jo også med jod i salt. Er det ikke bare noget, vi skal vænne os til?
»Selvfølgelig kan vi vænne os til, at man tilsætter ting i vores fødevarer, som vi har gjort med jod. Men det er ikke noget, som sker overnight. Spørgsmålet er også, hvad vi gør næste gang, vi ikke får nok af et andet vitamin. Skal det også klares fødevarekemisk?«
