Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

TARMFORSKNING. Professor Oluf Borbye Pedersen er selv på vandretur i øjeblikket og spiser grøntsager hver morgen, så han kan fodre sine bakterier i tarmene med god energi. (arkivfoto)
Foto: PETER HOVE OLESEN

TARMFORSKNING. Professor Oluf Borbye Pedersen er selv på vandretur i øjeblikket og spiser grøntsager hver morgen, så han kan fodre sine bakterier i tarmene med god energi. (arkivfoto)

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Grøn kost ændrer dine tarmbakterier på 48 timer«

Nye erkendelser om de mange billioner bakterier i vores tarme vil ændre alt, forudser dansk professor bag opsigtsvækkende studie.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det hele startede med to amerikanske enæggede tvillinger for nogle år siden.

Den ene var på vanlig amerikansk vis enormt overvægtig.

Den anden åleslank.

Forskeren antog derfor, at de to brødres betragteligt forskellige statur ikke kunne forklares ud fra deres identiske gener.

Ifølge videnskaben er menneskets gener ellers en væsentlig faktor bag fedmeepidemien – kiloene bliver så bygget på i takt med en årelang overflod af kalorier i et motionsfattigt samfund.

Men de to brødres forskellige udseende måtte altså forklares med noget andet end generne alene.

Amerikanske forskere tog derfor afføring fra den fede tvilling og puttede ind i en række bakteriefri mus.

De blev insulinresistente og fede.

Skal så vi stoppe med at spise kød og animalsk fedt? »Nej. Der er endnu alt for mange ubesvarede spørgsmål. Folk må ikke umiddelbart omsætte vores grundforskning til daglig praksis.

Så tog de afføring fra den slanke tvilling og pumpede i bakteriefri mus.

De forblev insulinfølsomme og slanke.

Insulinresistens er ingen sygdom i sig selv, men en af de udløsende faktorer bag type 2-diabetes, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme såsom blodpropper og åreforkalkning. Og man skønner, at hver tredje voksne i den vestlige verdens er insulinresistente.

Påvirket af bakterier

Museforsøgene viste den internationale forskerverden, at 'tarmmikrobiota' – lær dette ord, kære læser, det bliver stort, det her – altså myriaderne af bakterier i vores tarme spiller en langt større rolle for udvikling af fedme og andre sygdomme end hidtil antaget.

Den tykke tvilling havde også store mængder af nogle særlige, essentielle forgrenede aminosyrer (BCAA) i blodet. Det havde de mus, der blev fede, også. Normalt får vi mennesker disse særlige og vigtige aminosyrer fra vores mad, men i for store mængder i blodet øger det risikoen for type 2-diabetes med omkring 70 procent.

Det lærte videnskaben to ting: At tarmbakterier hænger sammen med udvikling af fedme. Og at mængden af de særlige aminosyrer kan blive stor, at mennesker udvikler insulinresistens, der øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

Det satte tanker i gang hos en af verdens førende eksperter i tarmbakterier, professor og forskningsleder Oluf Borbye Pedersen, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research og Lundbeckfondens Genomcenter, Københavns Universitet og det europæisk-kinesiske forskerteam MetaHIT med fremtrædende deltagelse fra Danmarks Tekniske Universitet.

De danske og internationale forskere har nu brugt fem år og adskillige millioner kroner fra EU og Lundbeckfonden på at undersøge blodet hos 277 raske danskere og 75 med type2-diabetes for 1200 forskellige kemiske stoffer. Forsøgspersonerne har fået målt deres insulinfølsomhed. Samt målt hvilke bakteriearter, som de havde i tarmene.

LÆS NYHED HER:

I dag præsenterer de danske og internationale forskere så resultatet i det førende videnskabelige tidsskrift Nature, og konklusionen er klar:

Mennesker med type 2-diabetes og raske mennesker, der er insulinresistente, har øgede mængder af to forskellige bakteriearter i tarmene, Prevotella copri og Bacteroides vulgatus. Bakterier, der er direkte forbundet med insulinresistens. Samtidig har disse forsøgsdeltagere for store mængder af de særlige aminosyrer i blodet.

»Vi var interesserede i at se, om der er andre årsager til insulinresistens end overvægt og fysisk inaktivitet, som vi allerede ved, hvordan på molekylært niveau fører til insulinresistens. De amerikanske forskere havde jo i tvillingestudiet bevist, at de ved at ændre på tarmmikrobiota hos mus også kunne ændre på insulinfølsomheden«, siger professor Oluf Borbye Pedersen.

»Vi er nu nået et kæmpe skridt videre og kan påvise, hvad det er for to bakteriearter, der både øger andelen af de særlige aminosyrer og påvirker insulinresistensen. Det er aldrig gjort før«, siger han.

Det er først nu, inden for de seneste 5-10 år, at vi takket være genteknologi og avanceret matematisk udregnet på enorme computere, har fået viden om, hvilket mylder af bakterier, vi er bolig for. Og hvad de bakterier laver for os og med os.

50 billioner bakterier i dine tarme

Da forskere omkring årtusindskiftet havde sekventeret det humane genom og påvist, hvordan mennesket er genetisk skabt, stod de og kedede sig med en masse avancerede maskiner og nye beregningsmetoder. For ikke at blive arbejdsløse kastede de sig over at kortlægge tarmmikrobiota, altså alle de bakterier, der lever i vores tarme.

Resultaterne var overraskende: Der lever omkring 50 billioner bakterier i hvert menneskes tarme. De vejer 1-2 kilo hos hver voksen. Vi har i snit 160 hyppige bakteriearter, men også flere hundrede sjældne arter.

Bakteriesammensætningen er unik fra person til person, da ikke to personer har samme bakterieøkologi i tarmene.

Siden 2008 har Oluf Borbye Pedersen og resten af forskergruppen MetaHIT produceret og publiceret en række videnskabelige gennembrud på bakterieområdet.

I 2010 fik de offentliggjort en toneangivende forsideartikel i Nature, da de havde kortlagt menneskets 3,3 millioner bakterier i tarmkanalen. Et studie næsten kun lavet på danskere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forskerne ved fortsat reelt meget, meget lidt om de enkelte bakterier og deres funktion i menneskets krop, da de lever i vores ilttomme tarme og dør, når de tages ud. De færreste kan dyrkes i petriskåle og studeres, sådan som man ellers kan med andre bakteriearter.

Vi ved, at du radikalt kan ændre din tarmmikrobiota, hvis du lægger dine kostvaner om

En bakterie er en lille kemifabrik, der laver en række stoffer. I takt med at de enkelte bakteriers gener bliver kortlagt, forstår forskerne også mere om deres potentiale og funktion.

»En hel verden er ved at åbne sig for os. Indtil vi lavede genkataloget i Nature for fem år siden, kendte vi slet ikke 90 procent af alle bakteriearterne i tarmene«, siger Oluf Borbye Pedersen.

Mad spiller ind

Det eneste, videnskaben ved om den mest markante af de to bakteriearter fra studiet, Prevogella copri, er, at der er sammenhæng mellem bakterien og betændelsestilstande i tarmene – inflammation.

Bakterien sættes også i forbindelse med leddegigt, også en inflammatorisk sygdom.

Professoren kan ikke svare på, om eller hvordan vi kan undgå bakterien, for ingen ved, hvad kroppen bruger den til. Men i for store mængder skaber den ifølge studiet »ballade«, som professoren siger.

»Det er nogle bakterier, som vi alle har helt normalt. Men vi formoder, at under bestemte omstændigheder – en ubalance forårsaget af et eller andet – kan de ændre sig fra at være neutrale til at være sygdomsfremkaldende. Det er det, vores studie viser. Men hvorfor det sker, at de ændrer sig fra at være neutrale til at fremkalde forstadier til diabertes, ved vi altså ikke«, siger han.

Ifølge professoren er der en »stærk sammenhæng« mellem vores mad, og hvilke bakterier der blomstrer op i tarmene.

»Vi formoder, at spiser du en fedtfattig, meget grøn kost, vil de her to bakteriearter forekommer i beskedne mængder og funktionelt være neutrale, uskadelige, eller måske ligefrem gode for kroppen. Men hvis du så spiser meget animalsk fedt, rødt kød og for få grøntsager, bliver de flere og skaber en ubalance. Og så begynder de formentlig at lave problemer«.

Hvorfor tror I det?

»Fordi de mus, som vi efterfølgende afprøvede vores resultater på, der fik fed kost og Prevogella copri udviklede insulinsresistens og fik for højt blodsukker. Det gjorde de mus, der fik samme fede kost, men uden bakterien ikke. Så der er en sammenhæng mellem, hvad du spiser og så en ubalance i bakterieøkologien, insulinresistens og for højt blodsukker«.

Der er da intet nyt i, at ’du er, hvad du spiser?

»Nej, slet ikke. Lægekunstens fadder Hippokrates, der levede omkring 400 før vor tid, mente jo også, at de fleste sygdomme kom fra tarmene. Vi har så siden levet i en mørk tid, hvor vi har forkastet den viden. Det er først nu, inden for de seneste 5-10 år, at vi takket være genteknologi og avanceret matematisk udregnet på enorme computere, har fået viden om, hvilket mylder af bakterier, vi er bolig for. Og hvad de bakterier laver for os og med os. Den viden er første ved at åbne sig lige nu. Det næste bliver en forståelse for, hvordan den konkrete mad, vi spiser, direkte påvirker sammensætningen og funktionen af bakterier i tarmene«, siger Oluf Borbye Pedersen.

Ifølge Oluf Borbye Pedersen er der enorme perspektiver i forskning i bakterier, som den amerikanske præsident Barak Obama sammen med Bill Gates for nylig har kastet mange hundrede millioner kroner efter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi ved, at du radikalt kan ændre din tarmmikrobiota, hvis du lægger dine kostvaner om. For eksempel kan du med en mere grøn kost ændre dine tarmbakterier, og hvad du producerer af stoffer, på 48 timer. Så der ligger et enormt potentiale i vores bakterier, når vi begynder at forstå de tusindvis af molekyler, som bakterierne producerer, og hvordan de påvirker os som mennesker. De er absolut ikke blinde passagerer. De er konstant i et tæt samspil med vores egne celler i alle organer døgnet rundt«.

Skal så vi stoppe med at spise kød og animalsk fedt?

»Nej. Der er endnu alt for mange ubesvarede spørgsmål. Folk må ikke umiddelbart omsætte vores grundforskning til daglig praksis. Men det peger på, at ubalancer i tarmbakteriernes økologi er medvirkende årsag til insulinresistens og dermed udviklingen af type2-diabetes og andre livsstilssygdomme. Det er i sig selv en vigtig ny information: At du kan ændre den balance og økologi i din egen tarmmikrobiota. Præcis hvordan skal der så nye undersøgelse til at afklare. Men jeg tror, at forskningen i tarmmikrobiota gradvis vil give os nye og store muligheder for at forebygge og behandle en række sygdomme«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden