Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Kaster Carolyn (arkiv)/AP
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Se video: Kampagne skal vende hpv-skepsis med følelser

Hver tredje forælder er i tvivl om, at deres datter skal have hpv-vaccinen. Ny kampagne vil ændre på det

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Underlægningsmusikken er melankolsk, mens 32-årige Tina fortæller om dengang, hun skulle have svar på sit keglesnit.

»Jeg fik så at vide, at jeg har livmoderhalskræft«, siger hun. »Med min egen datter på ti år nu, hun skal vaccineres om to år. Der har jeg været meget i tvivl om, men den dag i dag er jeg ikke i tvivl«.

Det stammer fra en video, der er med i en ny kampagne, som Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen bakker op om. På hjemmesiden stophpv.dk vil borgere og fagfolk give informationer om hpv-vaccination og forebyggelse af livmoderhalskræft.

»Vi vil fortælle, hvorfor vi vaccinerer, og hvad det forebygger imod, og det gør vi ikke kun med tal, men også med følelser, fordi det virker«, siger direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

Opbakning til hpv er faldet

Ambitionen er, at der igen skal være mindst 90 procent, der siger ja til tilbuddet om hpv-vaccination til piger på 12 år. I dag er det 50 procent af alle piger, der er født i 2003, som har fået minimum ét stik, og 17 procent er færdigvaccinerede.

Sundhedsstyrelsen er bekymret for opbakningen til vaccinen, da mere end hver tredje forælder er i tvivl om, hvorvidt datteren skal have vaccinen.

Forud for kampagnen har Jesper Mehlsen, forskningschef af Synkopecentret på Frederiksberg Hospital, sagt, at styrelsen er for hurtigt ude og ikke italesætter mulige bivirkninger ved vaccinen.

Alligevel er den to-årige kampagne søsat med fem millioner kroner i ryggen. Med videoer, let sprog og fakta skal kampagnen nå ud til tvivlerne, og der er oprettet facebooksiden ’Stop HPV – stop livmoderhalskræft'.

Lektor: Slår igen mod fake news

At kampagnen møder forældrene der, hvor de er, virker lovende, siger Jesper Tække fra Aarhus Universitet. Han er lektor og underviser i sociale medier og organisationskommunikation.

»Det er et specielt tilfælde. I nyhedsudsendelser har der været mikrofonholderi for personer, der taler grimt om hpv, og som strider imod videnskabelige fakta. På Facebook kan Sundhedsstyrelsen centrere sin kommunikation og slå igen mod fake news«, siger Jesper Tække og tilføjer:

»Der er en afstemningstilstand på Facebook, hvor brugerne ’liker’, kommenterer eller deler det, som de ser. Hvis en styrelse kan få positive reaktioner på deres opslag, kan det hjælpe deres sag. Og hvis de får meningsdannere i ryggen, vil det også være en fordel, for når enten forældrene eller pigerne ser en rollemodel, der støtter hpv-vaccinen, vil det skabe en fødekæde af overbevisninger, som er positivt indstillet over for vaccinen«.

Sundhedsstyrelsen anerkender, at de med en facebookside ikke vil være til stede i samme grad som i de lukkede grupper, hvor debatten går højt.

Det er vel den faldgrube, at hvis facebooksiden ikke bliver populær, så dukker den ikke op, når folk er på?

»Ja, og det er også en anderledes informationsindsats fra vores side. En kampagne på Facebook kan få et uforudsigeligt liv, og vi kan ikke vælge, om folk vil støtte den«, siger Søren Brostrøm, der håber, at kampagnen vil samle støtter, som kan råbe op om, at hpv-vaccinen er det rette valg.

Tilbage i videoen taler 32-årige Tina om, hvorvidt datteren skal have hpv-vaccinen om to år.

»Hun skal ikke stilles over for det, jeg har været igennem med den her smerte«, siger hun. »Jeg tør ikke fravælge den, det gør jeg ikke«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden