0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hvidovre Hospital
Foto: Hvidovre Hospital

Se vilde billeder og dronefilm fra Hvidovre Hospital: »Vi skaber hovedstadens coronahospital«

Det ligner et felthospital fra en krigszone med barakker, men er den sundhedsfagligt bedste måde at sikre de bedste forhold for både coronasmittede og alle de andre ikke-smittede patienter på Hvidovre Hospital.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvidovre Hospital ligner på ingen måde sig selv.

På få dage er der på store dele af hospitalsområdet opstået noget, der ligner et intermistisk telthospital, men det er bare første skridt i hospitalets kamp mod den coronavirus, der spreder sig i landet netop nu.

Alle patienter, der har eller er mistænkt for coronasmitte, skal lige fra ankomsten til hospitalet og til de vender hjem igen, være skarpt adskilt fra alle andre indlagte ikkesmittede patienter, forklarer hospitalsdirektør Birgitte Rav Degenkolv.

Hvidovre Hospital
Foto: Hvidovre Hospital

(Sygeplejersker bliver trænet til nye funktioner)

»Vi står midt i en enorm omstilling af hele Hvidovre Hospital, en omstilling der overgår alt, vi tidligere har været med til. Vi skaber hovedstadens coronahospital. Formålet er at bryde smittevejene uden for og inde på vores hospital, så patienter med covid-19 på intet tidspunkt vil kunne smitte andre patienter eller vores dygtige personale«, siger Birgitte Rav Degenkolv.

Hun er »dybt imponeret over det kæmpe engagement«, de ansatte udviser.

»Vi laver et hospital i hospitalet til covid-19 patienter, så vi er forberedt på den store mængde smittede, vi får«, siger Birgitte Rav Degenkolv.

Hvidovre Hospital er målt på optageområde det største akuthospital i Region Hovedstaden.

Alle borgere på hele vestegenen, Amager og dele af Københavns Kommune hører til hospitalet. I alt 10 kommuners indbyggere skal indlægges på Hvidovre Hospital, hvis de bliver smittet med coronavirus, og det bliver så alvorligt, at de får brug for hospitalshjælp.

Hvidovre Hospital
Foto: Hvidovre Hospital

(Modtagetelte, hvor covid-19 patienter transporteres fra.)

Hvidovre Hospital er et normalt akuthospital, hvor alle tilskadekomne og syge henvises til af egen læge eller vagtlæge med henblik på undersøgelser og behandling. Men akutmodtagelsen er nu blevet delt i to. En til Covid-19-patienter og en til alle andre.

Teltgange fører den syge ind på hospitalet

Når en syg, som muligvis har covid-19, ankommer til hospitalet er det til den nye såkaldte ambulante coronaklinik, der ligger i en separat uddannelsesbygning med direkte adgang fra terræn.

I coronaklinikken vurderer en læge, hvor syg personen er, og måske sendes hun bare hjem igen med gode råd om hjemmeisolation.

Hvidovre Hospital
Foto: Hvidovre Hospital

(Forbindelsestelte til transport af patienter fra modtageteltet)

Er patienten så syg, at hun skal indlægges, bliver den syge ført til det nye akutte modtageafsnit med plads til 26 covid-19 patienter, hvor de meget omtalte coronatest foretages.

Er testen negativ, kan den syge blive henvist til den almindelige akutmodtagelse på Hvidovre Hospital med henblik på udredning og behandling for anden sygdom.

Er testen derimod positiv, vil covid-19-patienten blive overført til covid-19 sengeafsnittet i Center 2 i hospitalets nordlige del. Den syge skal gå via nyopførte teltsystemer ind på hospitalet fra terrænet udefra - ikke ind gennem hospitalets gange. Alt sker for at undgå, at smittede befinder sig, hvor ikkesmittede patienter også er.

Hvidovre Hospital
Foto: Hvidovre Hospital

(Undersøgelsesrum i Modtagehallen)

De sygeste covid-19-patienter bliver placeret på hospitalets infektionsmedicinske afdeling med 26 sengepladser, eller i en af de i alt 136 ekstra sengepladser, som hospitalet forventer at åbne i den kommende tid. Der er også åbnet en ny intensiv enhed med 8 senge, så hospitalet i alt har 24 intensive senge.

»Alt i alt kan vi have omkring 200 covid-19 patienter i en seng hos os på én gang, hvis vi strækker det helt til kanten. Men det kræver, at andre patienter ikke optager sengene. Vi samarbejder også med alle andre hospitaler om de intensive coronapatienter, og Rigshospitalet har plads til flest og varetager de mest kritisk syge på intensiv niveau«, siger Birgitte Rav Degenkolv.

Hvidovre Hospital
Foto: Hvidovre Hospital

(Modtagehallen)

Medicinske patienter overføres

For at skabe nok sengepladser til coronapatienter er Hvidovre Hospital i gang med et større logistisk arbejde, hvor mange medicinske patienter i højere grad end i dag skal indlægges på Amager Hospital og Glostrup Hospital, som ikke behandler covid-19-patienter.

Hvidovre Hospital
Foto: Hvidovre Hospital

(Modtagehallsen)

Annonce

»Det er en enormt logistisk puslespil at få tingene til at hænge sammen«, Birgitte Rav Degenkolv.

En masse operationer og andre planlagte hospitalsbesøg er allerede aflyst eller udsat. Det er sket, så en stor del af det personale, der normalt tilser helt andre patienter, kan oplæres til at håndtere coronapatienter eller ikke-smittede fra andre afdelinger, personalet normalt aldrig behandler eller hjælper.

Hvidovre Hospital
Foto: Hvidovre Hospital

(Indgang til modtagelse af coronapatienter)

»Vi har et stort uddannelsesprogram i øjeblikket, hvor mange oplæres i nye funktioner. De sygeplejersker, der normalt arbejder i vores ambulatorier (ikkeindlagte patienter, red.) skal nu passe indlagte, operationssygeplejersker skal passe intensivpatienter, læger skal gå i vagt på andre afdelinger end normalt. Det er en stor omstilling, som personalet skal have stor ros for at tage så godt imod. Men alle ved jo, at det er en ekstraordinær situation, vi skal løse bedst muligt«, siger Birgitte Rav Degenkolv.

Hvidovre Hospital
Foto: Hvidovre Hospital

(Opvågningen i det normale Dagkirurgisk Afdeling er nu ved at blive indrettet til intensiv enhed).

Hospitalet får dag for dag flere covid-19-patienter, alt imens hospitalet har været under ombygning.

»Vi er på omdrejningshøjde, men vores personalet læser jo også avis og ser tv og ser fra andre lande, hvor slemt det kan blive. Vi kan jo ikke sige noget om, hvor slemt det bliver, så vi forbereder os så godt vi kan på de værste scenarier, så intet kommer bag på os. Og til nu kan vi godt følge med«, siger hospitalsdirektør Birgitte Rav Degenkolv.

Se hovedstadens nye coronahospital fra oven. Kilde: Region Hovedstaden / Hvidovre Hospital

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?