Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningHundredtusindvis af danskere, heriblandt mange ansatte i sundheds- og plejesektoren, går i disse dage rundt derhjemme i uvished: Var min hoste eller snue udtryk for, at jeg havde coronavirus eller ej? Svaret er lige på trapperne, og det kan gøre en stor forskel for i første omgang landets hospitaler under epidemien.
Statens Serum Institut er tæt på at kunne udbrede en antistoftest, der via en blodprøve kan afgøre, om personer har været smittet med covid-19. Hvis denne såkaldt serologiske test viser, at personen har dannet antistoffer, kan vedkommende genindtræde på arbejdsmarkedet.
»Når personer har et højt antistofniveau, så har de meget svært ved at blive smittet igen i en periode op til 2 år. De kan så sendes tilbage på arbejde uden større risiko for selv at blive smittet eller sprede smitten til andre, da de nu er mere modstandsdygtige«, siger Karen Angeliki Krogfelt, professor i medicinsk mikrobiologi ved Roskilde Universitet.
Kan hurtigt skaleres op
Professoren samarbejder lige nu med Statens Serum Institut (SSI) om at verificere og dernæst udbrede antistoftests. Hun oplyser, at laboratoriearbejdet med et kinesisk testkit blev indledt i sidste uge. Resultaterne er allerede så positive, siger hun, at de første antistoftests i princippet kunne blive udbredt herhjemme fra den kommende uge. Endnu mangler testen dog at blive valideret til den danske befolkning, men det kan ske hurtigt.
»Testen er meget hurtigere og enklere at gennemføre end testen for covid-19, og den er nemmere at automatisere og kan derfor skaleres hurtigt op. Man kan i princippet starte med at udbrede tests på mandag, og sundhedspersonalet vil da være et godt sted at starte«, siger Karen Angeliki Krogfelt.
Fra SSI siger overlæge Anders Fomsgaard, at der testes i en kamp mod uret. Et afgørende arbejde er i gang med at kontrollere, at disse antistoftests ikke skaber falske positive resultater og dermed falsk tryghed og ny risiko for smittespredning.
»Vi er der ikke lige nu, men vi er tæt på. Jeg tør ikke sætte en dato på, hvornår de første antistoftests kan komme ud, men min klare forventning er, at det vil ske, inden epidemien topper«, siger Anders Fomsgaard.
Sundhedsmyndighedernes forventning er, at hospitalerne vil blive spidsbelastet af indlagte med coronasmitte i midten af april. Til den tid vil der formentlig være behov for alle hænder. Derfor vil en antistoftest være en stor gevinst, lyder det fra eksempelvis Holbæk Sygehus:
»I dag er jeg nødt til at sende personale hjem, selv hvis de har meget milde symptomer, fordi det kan være coronavirus. Hvis vi vidste, at de var immune, så kunne nogle af dem blive på arbejde«, siger vicedirektør Knut Borch-Johnsen.
En anden gevinst vil være, at antistoftests kan give svar om patienternes smitte meget hurtigere end de nuværende coronatests. Dermed kan man hurtigere og langt mere effektivt sortere patienter ud til de rette afsnit, forklarer han.
Ligesom Fomsgaard understreger Knut Borch-Johnsen betydningen af, at testen er fejlfri og derfor først indføres efter grundig vejledning fra myndighederne:
»Vi må ikke ende i en situation, hvor vi konkluderer, at en patient ikke er syg, og så sender vi patienten op i en afdeling med andre, hvorefter det så viser sig, at det var han alligevel«.
Opskrift lagt frem til hele verden
Verden over kæmper forskerhold i disse dage med at verificere en række forskellige antistoftests. Den britiske regering har, ifølge the Guardian, netop indkøbt 3,5 millioner fingerpriktests, der efter afgivelse af en dråbe blod kan fastslå, om personen har dannet immunitet. Hvis den består kvalitetskontrollen, vil testen blive distribueret i den kommende uge via apoteker og Amazon.
