0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Pensionsselskab giver psykologstøtte til kunder under genåbning

Danica Pension opretter en hotline med psykologer, for at hjælpe utrygge kunder under genåbning af landet.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når Danmark lige så stille begynder at genåbne landet 15. april, forventer pensionsselskabet Danica Pension, at mange vil være utrygge ved at vende tilbage til hverdagen, imens coronavirusset stadig findes i samfundet.

Danica Pension har 300.000 kunder med en forsikring for tab af erhvervsevne, kritisk sygdom eller en sundhedsforsikring, og disse kunder vil man nu hjælpe gennem en hotline, der bliver bemandet af psykologer.

Det fortæller Ole Krogh Petersen, der er administrerende direktør i Danica Pension.

»Vi er tryghedsrådgiver. Det handler om at skabe tryghed hos dem i en ekstrem ekstraordinær og usikker tid«.

»Det har vi også kunnet se siden Mette Frederiksens udmelding. Der er forældre, der er bekymrede for, hvad skal der nu ske, når de sender børnene i skolen«, siger Ole Krogh Petersen.

Der er tale om Danica Pensions allerede eksisterende hotline, der nu udvides med psykologrådgivning til de 300.000 kunder, der vurderes at kunne få gavn af det.

Siden statsminister Mette Frederiksen (S) mandag løftede sløret for regeringens genåbningsplan, har især mange forældre til de mindste børn, og pædagoger og lærere i institutionerne stillet spørgsmål til, hvorvidt det er sikkert at komme tilbage.

Signe Nielsen, der er formand for Forældrenes Landsorganisation, forventer, at flere forældre alligevel vil holde deres børn hjemme, sagde hun onsdag.

Åbning af samfundet skaber usikkerhed

Ole Krogh Petersen genkender bekymringen, og derfor stiller Danica Pension psykologrådgivning til rådighed.

»Det vigtigste er, at man kan få en dialog med professionelle. Man kan være nervøs for, hvordan man skal håndtere situationen, og her er dialogen det vigtigste for at skabe nogle rammer og skabe en plan for, hvordan man skal gribe det an«, siger han.

Pensionsselskabet vil indtil videre tilbyde hotlinen frem til 1. juli.

»Vi reagerer på det, som vi kan fornemme, der er derude. Det kører i hvert fald fra nu til slutningen af 1. juli«.

»Så ser vi og følger tingene. For der vil jo ske en større åbning af samfundet, og det vil også skabe usikkerhed«, siger han.

Han understreger, at hotlinen er forbeholdt hjælp til det psykologiske. Praktiske oplysninger om coronavirus og lignende kan eksempelvis rettes til sundhedsmyndighedernes corona-hotline.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden