0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Statens Serum Institut dropper ord, der er blevet folkeeje

Ifølge SSI er udtrykket smittetryk misfortolket. Derfor ændres det til ordet kontakttal.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Marcus Trappaud Bjørn
Foto: Marcus Trappaud Bjørn

Afdelingschef i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause fortæller, hvorfor de mener, at det er misvisende at bruge udtrykket 'smittetryk'.

Sundhed

Under coronakrisen er udtrykket 'smittetryk', der før levede et stille liv i epidemiologernes verden, blevet allemandseje. Men udtrykket kan misforstås, og derfor ændrer Statens Serum Institut det nu, skriver instituttet på sin hjemmeside.

Udtrykket dækker over 'det effektive reproduktionstal' og udregnes ud fra, hvor mange der bliver indlagt med coronavirus. Fra de tal bliver det så estimeret, hvor mange personer en person med coronavirus gennemsnitligt smitter.

»Under COVID-19-epidemien er begrebet 'smittetryk' for alvor blevet et udtryk, som alle har hørt om eller bruger».

»Men da dette udtryk kan mistolkes som hyppigheden af en sygdom, er Statens Serum Institut (SSI) nu gået over til at kalde det 'kontakttallet'. Det vil sige hvor mange kontakter, et sygdomstilfælde i gennemsnit bringer smitten videre til«, skriver Statens Serum Institut.

Virologer holder skarpt øje med tallet

Tallet er afgørende for, om en epidemi spreder sig eller forsvinder fra en gruppe. Er tallet over én vil flere og flere få virussen. Er det mindre end en vil sygdommen langsomt dø ud.

I Danmark har tallet været hyppigt brugt til at vurdere, om udbredelsen af coronavirus er under kontrol. Det startede på et niveau noget over to og er siden da faldet. SSI skriver, at tallet i ugen op til 4. juni lå på 0,3-0,7.

I takt med, at flere og flere dele af Danmark åbner, bliver der holdt skarpt øje med det, der altså nu kaldes kontakttallet.

Der er mange måder, at estimere kontakttallet på. SSI udregner det ud fra udviklingen i antallet af indlæggelser.

»Det gør vi, fordi man regner med, at antallet af personer, der indlægges med COVID-19, påvirkes langt mindre af ændringer i kriterierne sammenlignet med, hvem der er blevet testet og dermed antallet af registrerede tilfælde«, skriver afdelingschef i SSI Tyra Grove Krause.

Ritzau

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter