0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Aleksander Klug/Aleksander Klug
Foto: Aleksander Klug/Aleksander Klug

Endnu en dansker dør med coronavirus: »Det, der slår mig mest, er, at tallene er uendeligt små«

Over weekenden er der registreret yderligere et coronarelateret dødsfald, og antal indlagte stiger med én.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Siden fredag er en person død med coronavirus i Danmark. Dermed er i alt 610 personer døde med virusset i Danmark.

Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut, der er offentliggjort mandag.

Tallene bliver offentliggjort på hverdage og dækker dermed over udviklingen siden fredag.

Siden da er antallet af indlagte med coronavirus steget med en enkelt til 18. Af disse er seks indlagt på intensiv, heraf er tre lagt i respirator.

I alt er 960.821 testet for coronavirus. Det er 25.768 flere end tallet, der blev oplyst fredag.

91 personer er bekræftet smittet, hvilket sender det samlede antal bekræftet smittede op på 13.037.

Henrik Nielsen er professor og ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Han ser overordnet tallene som udtryk for en epidemi, der er under kontrol.

»Det, der slår mig mest, er, at tallene er uendeligt små. Det svarer til cirka 30 nysmittede per dag. Og når det gælder de indlagte på sygehusene, så er der stort set stilstand«, siger Henrik Nielsen.

Hans egen landsdel, Nordjylland, var gennem flere uger præget af lokale smitteudbrud, der blandt andet ramte ældreplejen i Hjørring.

Forventer flere mikroudbrud

Den slags mikroudbrud forventer han flere af hen over sommeren.

»Hen over de kommende uger og måneder vil vi spredt i Danmark se små udbrud med et begrænset antal personer, der smittes«.

»Så bliver de identificeret og inddæmmet med en meget aktiv og aggressiv opsporing af smittekæder og isolation af de berørte«.

»Så vil det dø ud i løbet af nogle uger, før smitten igen dukker op nye steder i små udbrud. Det er scenariet hen over sommeren i Danmark«.

Når vi når efterår og vinter, skal vi ifølge professoren berede os på en mulig genopblussen af epidemien:

»Lige nu er vi hjulpet, fordi vejret er lunere, og vi er mere udendørs. Det vil ikke overraske mig, hvis der til efteråret sker en stigning, fordi vi simpelthen er mere indenfor og tættere på hinanden. Det fremmer smittespredningen«, siger Henrik Nielsen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts