0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danmark er ved at løbe tør for influenzavacciner

Statens Serum Institut opretter nødlager med 50.000 influenzavacciner, som gemmes til kritiske situationer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Stine Bidstrup
Foto: Stine Bidstrup
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der har været ekstraordinær stor efterspørgsel på influenzavacciner i år, og Danmark er nu ved at løbe tør for vacciner.

Det skriver TV2.

Statens Serum Institut (SSI) har modtaget de sidste af de 1,6 millioner bestilte doser, og SSI er torsdag begyndt at sende dem ud til kunderne.

SSI har besluttet at gemme 50.000 doser på et spærret nødlager, som indtil videre ikke sendes ud. Det fortæller Ole Jensen, der er vicedirektør i Statens Serum Institut.

»Der er ikke taget stilling til, hvornår og hvordan vi åbner op for bestilling i det spærrede lager, men det er i sagens natur et lager, der er sat til side, så vi har noget til de allermest kritiske dele af risikogrupperne, hvis det skulle blive nødvendigt«, siger Ole Jensen til TV2.

SSI har i år bestilt 600.000 flere vacciner end normalt, men det er svært at skaffe flere, fordi der er stor efterspørgsel på verdensplan.

De praktiserende læger melder også om knaphed på influenzavacciner.

Læger må aflyse vaccinationer

Jonatan Schloss, der er direktør i Praktiserende Lægers Organisation (PLO), fortæller til TV2, at de fleste læger ikke har flere vacciner og derfor må aflyse vaccinationer.

På landets apoteker er hylderne tomme mange steder, men flere steder kan man fortsat tilbyde kunderne influenzavaccine. Det oplyser Danmarks Apotekerforening til TV2.

På grund af knapheden indskærpede Sundhedsstyrelsen for to uger siden, at vaccinerne i første omgang er til personer i risikogruppen.

Det er personer over 65 år, personer med kroniske sygdomme, svært overvægtige, førtidspensionister og gravide i andet og tredje trimester.

Derudover gælder det personale i sundheds- og plejesektoren, som plejer eller behandler borgere, der er i risikogruppen.

ritzau

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts