0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

30.000 står i kø til bestilling af coronatest på grund af it-fejl

Køer mandag og tirsdag på coronaprover.dk skyldes et langsommere system end normalt, oplyser regionerne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
Sundhed

Køer mandag og tirsdag på coronaprover.dk skyldes, at systemet er langsomt, oplyser Region Nordjylland.

Der er tirsdag eftermiddag omkring 30.000 i kø for at bestille en tid til en coronatest på coronaprover.dk. Det skaber ventetid på over en time.

Det fremgår af hjemmesiden tirsdag.

Allerede mandag var der kø på siden det meste af dagen. Det skyldtes, at systemet kørte langsommere end normalt.

Lone Kaalund Thiel, der er kontorchef i den it-afdeling ved regionerne, der har ansvar for coronaprover.dk, fortæller, at det er samme fejl, der stadig giver ekstraordinær lang kø.

»Der arbejdes stadigt på sagen. Vi håber og forventer, at det lykkes at afhjælpe fejlen i løbet af tirsdag«, siger hun.

Hun påpeger også, at mandag var en rekorddag. Aldrig er der blevet booket så mange coronatest på en enkelt dag.

67.000 coronatest blev booket mandag, oplyser Lone Kaalund Thiel. Det er 10.000 flere end det hidtil højeste tal.

Normalt ligger antallet af tidsbestillinger på 30.000 til 50.000 om dagen.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm nævnte også på et pressemøde mandag problemerne med den lange kø.

Han sagde, at systemet forhåbentligt ’er i orden fra tirsdag’.

Region Nordjylland der administrerer hjemmesiden

Men tirsdag får man denne besked fra klokken 12.47 på hjemmesiden:

»Der er lige nu ventetid til coronaprover.dk. Vi beklager«.

Der har også tidligere været kø til bestillinger af test. Efter sommerferien ville mange gerne have sig selv og deres børn testet, før arbejds- og skolestart.

Det er it-afdelingen i Region Nordjylland, der administrerer coronaprover.dk for Sundhedsministeriet og Regionerne.

Når man skal bestille en coronatest, så skal alle gennem coronaprover.dk, også dem der har en henvisning fra lægen.

Man får forskellige valgmuligheder på hjemmesiden, alt efter om man har en elektronisk henvisning eller ej.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere