0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danmark ligger på risikoniveau 3: Regeringen præsenterer nyt coronavarslingssystem

Regeringen har lørdag præsenteret sit varslingssystem. Det består af fem risikoniveauer og en værktøjskasse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Sundhed

Under coronakrisen har regeringen været kritiseret for ikke at varsle godt nok om nye tiltag mod smittespredningen.

Det skal et nyt varslingssystem være med til at ændre på.

I sin kerne består varslingssystemet af fem risikoniveauer og en værktøjskasse med mulige tiltag.

Tiltagene kan så komme på tale, alt efter hvordan risikoniveauet udvikler sig.

»Skræmmescenarierne er rundt om os i Europa. Det understreger vigtigheden af at være på forkant med epidemien, og det skal varslingssystemet bidrage til«.

»Varslingssystemet viser, hvad risikoniveauet er nu, og hvilke tiltag der kan blive nødvendige, hvis smitten stiger«, siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.

Risikoniveauet reguleres en gang om ugen

Risikoniveauet vil blive fastsat en gang om ugen både nationalt og regionalt af en ekspertgruppe.

Det vil sige, at der rundt om i landet kan blive forskel på, hvilke tiltag der tages i brug af myndighederne.

Risikoniveauerne vil fastsættes ud fra blandt andet antallet af nye smittede, antal indlagte og den forventede udvikling på baggrund af fremskrivninger.

Derudover vil der også blive holdt øje med udviklingen i udlandet.

»Vi har brugt tid på at udvikle et intelligent varslingssystem«.

»Baseret på erfaringerne fra andre lande og rådgivning fra sundhedsmyndighederne har vi fravalgt et system, hvor der er en automatik mellem risikoniveau og tiltag«.

»Formålet er at sikre, at vi kun har restriktioner på de områder, hvor det er højst nødvendigt«, siger Magnus Heunicke.

Danmark ligger lige nu på risikoniveau 3

Risikoniveauerne går fra et til fem, hvor fem er det mindst ønskede niveau. I øjeblikket ligger risikoniveauet i Danmark på tre, forklarer ministeren.

Den gruppe, der skal fastsætte risikoniveauerne, består af eksperter inden for medicin, epidemiologi, økonomi og samfundsforhold.

Ifølge Magnus Heunicke har ekspertgruppen allerede bidraget til at kvalificere varslingssystemet.

Eksperterne vil også blive inddraget i den videre udvikling af systemet.

»Det betyder, at vi står på et meget solidt fagligt grundlag i Danmark, og varslingssystemet kan udvikle sig i takt med ny viden om epidemien«, siger ministeren.

Varslingssystemet kommer på et tidspunkt, hvor der dagligt bliver registreret flere hundrede nye smittetilfælde i Danmark.

Bare fra torsdag til fredag blev der registreret 1191 nye smittetilfælde. Det er det hidtil højeste antal under pandemien.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere