Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme, Rigshospitalet:
»Jeg regner med at lade mig vaccinere, men jeg vil lige se den videnskabelige dokumentation og høre Lægemiddelstyrelsens vurdering, før jeg tager endelig stilling. Jeg læser i hundredvis af videnskabelige artikler hver uge, så jeg kan hurtigt se, hvor der kan være problemer. Jeg vil se, hvordan undersøgelserne er gennemført, hvor lang tid vaccinen har effekt, og hvilke bivirkninger der ses. Ved alle vacciner er der bivirkninger de første par uger, men er der noget ud over det? I øjeblikket diskuterer vi på baggrund af pressemeddelelser fra børsnoterede selskaber, og det kan vi ikke tage seriøst videnskabeligt«.


























