0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

WHO: Afskriv ikke vaccinen fra AstraZeneca

Det er afgørende, at vi bruger de værktøjer, vi har, siger ekspert om AstraZenecas kritiserede vaccine

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Alain Jocard/Ritzau Scanpix
Foto: Alain Jocard/Ritzau Scanpix
Sundhed

FN’ Verdenssundhedsorganisation (WHO) og lande, der deltager i arbejdet med at fordele vaccine mod covid-19, advarer mod at afskrive vaccinen fra AstraZeneca, efter der er blevet stillet flere spørgsmålstegn ved effekten.

Det er fortsat en vigtig vaccine, der kan redde liv, hedder det.

Vaccinen fra AstraZeneca indgår som en vital del af samarbejdet Covax, som Danmark og EU er en del af.

Det skal sikre forsyninger af vaccinen og ligelig fordeling af den rundt i verden.

Næsten alle de 337 millioner doser, som Covax ved at gøre klar til afskibning til 145 lande, kommer fra AstraZeneca. Det skal ske inden for dette halvår. Det vil ske, når vaccinen godkendes af WHO, formentlig i næste uge.

Men vaccinen er løbet ind i problemer. Sydafrika er således stoppet med vaccinen fra det svensk-britiske medicinalfirma. Det er fordi, studier har vist, at den er meget lidt virksom over for den såkaldte sydafrikansk variant - en mutation - af covid-19.

Flere lande i Europa vil ikke vaccinere folk over 65 år med vaccinen. For AstraZeneca har ikke dokumentation for effekten på ældre mennesker, ganske enkelt fordi den i mindre grad er blevet testet i de aldersgrupper.

»Det er alt for tidligt at afskrive vaccinen«, siger Richard Hatchett. Han leder en epidemigruppe, Cepi, der samarbejder med WHO om Covax’ vaccineprogram.

»Det er absolut afgørende at bruge de værktøjer, vi har, så effektivt som det er muligt«, mener han.

WHO’s katastrofeleder, Michael Ryan, siger, at der er en effekt.

»Vaccinernes primære job lige nu er at reducere hospitalsindlæggelser og dødsfald, og lige nu så udfører de det arbejde«, siger han.

Danmark har besluttet, at folk over 65 år ikke skal prikkes med vaccinen fra AstraZeneca.

ritzau

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere