0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

DIF roser loft på 25: Nu kan alle spille fodboldkampe

Det er ifølge DIF vitalt at løfte forsamlingsloft til 25, så man også kan afvikle fodboldkampe 11 mod 11.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Aleksander Klug/Aleksander Klug
Foto: Aleksander Klug/Aleksander Klug
Sundhed

En ekspertgruppe havde anbefalet et loft på 20 personer i forbindelse med afvikling af idræt, men onsdag formiddag meddelte regeringen, at loftet i stedet bliver hævet fra 5 til 25.

Det er absolut ikke uvæsentligt, at det blev 25 og ikke 20, lyder det fra Danmarks Idrætsforbunds (DIF) direktør, Morten Mølholm Hansen.

»Vi er super glade, da vi de seneste dage har arbejdet på at få loftet hævet til lidt mere end 20. Det gør det nemmere at arrangere aktiviteter og eksempelvis arrangere en fodboldkamp«, siger Morten Mølholm Hansen.

»Så vi er taknemmelige for, at eksperterne har lyttet til os om, hvor vigtigt det er at få gang i nogle aktiviteter for børn og unge, der mistrives, og som trænger til fysiske og mentale fællesskaber, der er i klubberne«.

Han glæder sig over, at selv fodboldhold, der spiller 11 mod 11, kan genoptage spillet, selv om det ikke kan blive med samme antal af udskiftere og trænere.

Derfor er det vitalt, at loftet endte på 25 og ikke 20.

» Det betyder meget, for nu kan man spille en fodboldkamp med 11 på hvert hold og arrangere større træningshold«.

»I fodbold må man indrette sig fleksibelt, selv om man normalt har indskiftere, trænere og dommere, men det må man finde ud af inden for det muliges kunst, så man overholder reglerne«, siger DIF-direktøren.

Formanden for DBU Bredde, Lars Albæk, mener dog, at det bliver vanskeligt at afvikle turneringskampe 11 mod 11, fordi trænere, dommere og udskiftere også tæller med under de 25 personer.

»Fodbold er jo en sport, der inkluderer mange mennesker - også i antal. Derfor er det selvfølgelig også lidt ærgerligt for os, at forsamlingsloftet lander på 25, fordi det lige præcis gør, at det bliver vanskeligt for os at afvikle turneringer med 11-mandskampe«, siger Lars Albæk til DBU’s hjemmeside.

Mens udendørs sport kan genåbne, ser det anderledes ud for indendørsidrætterne, der må vente med at komme i gang. Morten Mølholm Hansen har dog forståelse for, at det ikke kan være anderledes lige nu.

»Indendørsidræt lider, og vi er kede af, at det ikke er en del af genåbningen, men det har simpelthen ikke været realistisk i forhold til, at smitten spredes mere indenfor«, siger Mølholm og tilføjer:

»Vi arbejder på, at indendørsidræt kommer med i næste fase af genåbningen, og indtil da opfordrer vi dem til at være kreative og prøve at komme udenfor og forlænge sæsonerne helt frem til juli for at indhente noget af det tabte«.

For indendørsidrætter gælder de aktuelle restriktioner foreløbigt frem til 5. april.

ritzau

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere