0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Myndigheder finder mere brasiliansk virus i Danmark

Der er fundet endnu et tilfælde af den brasilianske virusvariant i Danmark. Der er nu konstateret to tilfælde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Sundhedsmedarbejdre klar til at foretage kviktest i Vollsmose ved Odense tidligere på ugen. Det fremgår ikke, hvor i landet det nye tilfælde af den brasilianske coronavariant er fundet.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sundhed

Der er konstateret endnu et tilfælde herhjemme af den brasilianske variant af coronavirus P1.

Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Der er dermed nu konstateret i alt to tilfælde af denne virusvariant i Danmark.

Sundhedsministeren oplyser, at man kender rejsehistorikken for den smittede, og at det er en del af smittekæden på den første person, der blev smittet med den brasilianske variant.

»Der er kendt rejsehistorik. Heldigvis ikke et tegn på samfundssmittet i DK«, skriver Magnus Heunicke.

Han skriver samtidig, at der allerede er iværksat smitteopsporing og isolation.

Sundhedsministeren kunne onsdag oplyse, at myndighederne havde fundet det første tilfælde af coronavirus af P1-varianten i Danmark.

Den brasilianske variant vurderes at være mere smitsom end de gængse varianter af virusset, ligesom det også er tilfældet med den britiske og sydafrikanske variant.

Derudover er der mistanke om, at man kan blive smittet med varianten, selv om man tidligere har været smittet med en anden type af coronavirus.

Varianten blev konstateret første gang i januar i byen Manaus i Brasilien og hos japanere, der havde været i Brasilien.

Netop Manaus har været ramt af en kraftig anden bølge af smitte i starten af året, selv om mange indbyggere tidligere havde været smittet.

Samtidig er der mistanke om, at vacciner muligvis ikke er helt så effektive mod denne variant.

Det vides ikke, om man bliver mere syg, hvis man smittes med P1-varianten.

Den har ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) spredt sig til i omegnen af 30 lande.

I Europa er der blandt andet fundet tilfælde i Sverige, Færøerne, Finland, Frankrig, Tyskland og Belgien.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere