Der er god kontrol med epidemien i Danmark. Vi råder over andre tilgængelige vacciner mod covid-19. Og vi skal til at vaccinere en masse mennesker med meget lav risiko for et alvorligt forløb med covid-19. Det er blandt årsagerne til, at Sundhedsstyrelsen har besluttet at fortsætte vaccinationen af borgerne uden at gøre brug af den svensk-britiske vaccine fra AstraZeneca.
»Jeg forstår godt, hvis andre lande, der er i en anden situation end os, vælger at fortsætte brugen. Hvis vi i Danmark stod i en helt anden situation med f.eks. en voldsom 3. bølge og et presset sundhedsvæsen, og hvor vi ikke var nået så langt i vores udrulning af vacciner, så ville jeg ikke tøve med at bruge vaccinen, også selvom der var sjældne men alvorlige komplikationer ved brugen«, siger Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm i en pressemeddelelse.
Sundhedsstyrelsen er nemlig på det generelle plan enig med de europæiske lægemiddelmyndigheder i, at vaccinens fordele i bekæmpelsen af pandemien fortsat opvejer risikoen for alvorlige bivirkninger. Men samtidig er der nu en kendt sammenhæng med alvorlige bivirkninger i form af blodpropper, som er observeret i få tilfælde, oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse, samtidig med at myndigheden og Lægemiddelstyrelsen holder pressemøde om sagen.
»Det har været en svær beslutning midt i en epidemi at fortsætte vaccinationsprogrammet uden en effektiv og tilgængelig vaccine mod covid-19«, siger Søren Brostrøm i pressemeddelelsen og fortsætter:
»Men vi har andre vacciner til rådighed, og vi har god kontrol med epidemien. Samtidig er vi nået langt med at vaccinere de ældre aldersgrupper, hvor forebyggelsespotentialet ved vaccination er størst. Alder er den væsentligste risikofaktor for at blive alvorligt syg med covid-19. De kommende målgrupper for vaccination har lavere risiko for et alvorligt forløb af covid-19. Det skal opvejes mod, at vi nu har en kendt risiko for alvorlige skadevirkninger ved vaccination med covid-19 vaccinen fra AstraZeneca, også selvom risikoen i absolutte tal er lille«.
På pressemødet fortæller Søren Brostrøm, at der er lavet »utrolig mange« ekspertudredninger og undersøgelser for at komme til bunds i sagen.
»Vi ved nu, at der er en mulig biologisk forklaring på, at AstraZeneca kan give dette særlige sygdomsbillede. Vi ved også, at der er en tidsmæssig sammenhæng. Det indtræder en uge til ti dage efter vaccination«, siger Brostrøm:
»Vi kan se et konsistent billede af blodpropper usædvanlige steder i kroppen, i hjernen eller i store kar i maven, lavt antal blodplader og blødninger. Vi har afdækket, at der er en øget risiko. Det har vi været med til i Danmark, fordi vi har helt særlige registre, som giver os et tal på risikoen. Det er omkring 1 ud af 40.000, som kan forvente at få denne type bivirkning. Det er vores bedste bud. Vi kan diagnosticere, og vi kan behandle tilstanden, men selv om man overlever, kan der vælge følgevirkninger«, siger Søren Brostrøm.
Han understreger, at der ikke er afgrænset en bestemt målgruppe for hvem, der risikerer blodpropper.
Ifølge Sundhedsstyrelsen betyder beslutningen, at »alle, der er 16 år eller ældre, kan forvente at få et tilbud om vaccination senest i slutningen af juni. Dermed vil alle, der tager imod tilbuddet, kunne være færdigvaccineret ca. 5 uger derefter, omkring starten af august«.
Dem, som allerede har fået ét stik med AstraZeneca, vil »senere« få tilbudt vaccination med en anden vaccine.
Beslutningen om at tage vaccinen ud af vaccinationsprogrammet kommer, efter at de danske myndigheder 11. marts – paradoksalt nok på årsdagen for nedlukningen – suspenderede brugen af AstraZenecas vaccine i Danmark.
To vacciner i brug
Over 150.000 borgere har fået det første stik af vaccinen fra AstraZeneca, knap 600 har fået begge stik af den droppede vaccine. Mange af de vaccinerede er frontpersonale.
Suspenderingen skete efter indberetninger af en sjælden kombination af blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader hos personer, der havde fået vaccinen. Siden er der gennemført en række undersøgelser, herunder i Danmark.
Inden påskeferien forlængede myndighederne suspensionen med ekstra tre uger til nu. Dengang lød det fra Brostrøm, at der var brug for mere tid, inden en afgørelse kunne træffes.
For en uge siden konkluderede en ekspertgruppe for den europæiske lægemiddelmyndighed, EMA, at der sandsynligvis er en sammenhæng mellem AstraZenecas vaccine mod covid-19 og sjældne tilfælde af blodpropper kombineret med et lavt antal blodplader og blødning.
EMA understregede, at fordelene ved vaccinen er større end de mulige risici, mens skrev samtidig, at den sundhedsfaglige vurdering af, om vaccinationerne skal genoptages, blandt andet afhænger af, hvordan epidemien ser ud i det pågældende land og af tilgængeligheden af andre vacciner.
Lægemiddelstyrelsen oplyste i den forbindelse, at over 25 millioner borgere i EU og Storbritannien har fået AstraZenecas vaccine. Flere lande har konstateret samme sygdomsbillede. 86 tilfælde var på daværende tidspunkt, 8. april, undersøgt. Heraf var 18 borgere døde.
De fleste tilfælde er ifølge EMA sket blandt kvinder under 60 år og inden for 14 dage efter første stik. I Danmark har der været to indberetninger, hvoraf det ene handler om et dødsfald. Lægemiddelstyrelsen har i begge tilfælde vurderet, at der sandsynligvis har været en sammenhæng med vaccinen.
Mens Danmark trækker stikket på vaccinen fra AstraZeneca, har en lang række andre lande genoptaget brugen – enten tilbydes vaccinen til alle eller til bestemte, ældre aldersgrupper.
Torsdag skal regeringen og partierne bag rammeaftalen om genåbning af samfundet (alle partier bortset fra Nye Borgerlige) diskutere den næste fase af genåbningen af Danmark.
Faserne i planen for genåbning er fastlagt med 14 dages intervaller og er lagt til rette frem mod en såkaldt »milepæl« i håndteringen af epidemien. Nemlig når alle borgere over 50 år, der ønsker det, er vaccineret.
Danmark har aktuelt to vacciner i brug fra henholdsvis Pfizer/BioNTech og Moderna, efter af myndighederne har droppet brug af AstraZenecas vaccine og sat den netop ankomne vaccine fra Johnson & Johnson på hold.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at den vil følge de risikovurderinger, der er sat i gang af sidstnævnte vaccine. De foretages blandt andet af amerikanske og europæiske lægemiddelmyndigheder.
fortsæt med at læse
