Venstre fod spjætter. Hovedet trækker sig væk. Næsten umærkeligt, men til gengæld hver gang nålen bryder huden. Når den først er inde og arbejder sig rundt under furer og rynker i 49-årige Tom Steifel-Kristensens ansigt, er ubehaget væk.
Efter de første mange stik med fillerstoffet Restylane, der skal fylde rande under øjnene, beder han om et glas vand. »Er du med os? Har du brug for lidt frisk luft?«, spørger kosmetisk sygeplejerske Christian Holm Mortensen.
Men værre end de små spjæt i benet antyder, er de mange nålestik heller ikke, siger han. »Det er ubehageligt. Langt de fleste mennesker har noget imod nåle«, forklarer den kosmetiske sygeplejerske. »Men for mange er det det værd. Når de ser effekten, accepterer de, at det ikke er et spaophold«, siger han.
Tom Steifel-Kristensen forsøger fra briksens leje at finde noget at sammenligne nålestikkene med. Måske vaccination. I så fald tæller Politiken 10-15 ’vaccinationer’ i træk i Tom Steifel-Kristensens ansigt. Beslutningen om at få lavet indgrebet var ikke så svær, synes Tom Steifel-Kristensen.
»Der var på et tidspunkt en, der bemærkede, at jeg så lidt mere træt ud. Det kunne jeg egentlig godt selv se. Da jeg lever af at være i kontakt med andre mennesker, spiller det en stor rolle. Det skal være i orden. Derfor har jeg valgt at vedligeholde mig selv med små justeringer. Ikke noget stort«, siger han.
LÆS OGSÅ Klarlunds brevkasse: »Hvorfor er min overlæbe forsvundet?«
Det er kun anden gang, han får fyldt furer og glattet rynker. Første gang var også på skønhedsklinikken N’Age på Kongens Nytorv. Det er 4-5 år siden. Der nøjedes han med filler.
»Det hjalp helt fantastisk og holdt virkelig længe«, fortæller han.
Sygeplejerske Christian Holm Mortensen kan også stadig se den ’gamle’ filler i hans ansigt. Selv om Restylane er en ikke-permanent behandling, skaber stoffet alligevel en slags inflammation, som stimulerer bindevævsdannelsen i huden på længere sigt.
Men her 4-5 år efter er Tom Steifel-Kristensen klar til at tage skridtet videre med Botox, blandt andet for at lamme muskler i panden, der giver rynker.
»Synes du selv, at du har behov for Botox i panden?«, spørger den kosmetiske sygeplejerske. »Tja, jeg vil måske gerne have det lidt mere glat her«, siger Tom Steifel-Kristensen, rynker panden og peger på de 5-6 furer, der først nu dukker op.
»Jeg synes ikke, du har behov for det. Jeg vil meget hellere behandle bekymringsrynken mellem dine bryn. Det vil åbne mere op i dit ansigt«, forklarer behandleren og fortsætter: »Det er lidt overkill i panden. Men vi kan godt give dine smilerynker lidt Botox. Og så har du lidt tunge øjenbryn, som vi kan løfte let med Botox«.
[tv]
Filler i hagen, Botox i mundvigen
Tom Steifel-Kristensen synes, det lyder fornuftigt og lader sig overbevise. Han får også fyldt lidt filler i hagens fure, lidt Botox i mundvigene – for at forhindre rynker over overlæben – og lidt filler i en fure på venstre kind, som kan skyldes, at han sover mest på den side.
Mænd som Tom Steifel-Kristensen er langtfra et særsyn på briksen. En ny måling, som Megafon har lavet for Politiken, viser, at hver 10. danske mand enten har været under kniven eller nålen – eller overvejer at komme det. Andelen af mænd, der lægger sig under kniven eller nålen, er i kraftig stigning.
Tal fra Statens Serum Institut fra 2015 viser, at antallet af mænd, der får kosmetiske operationer, er steget med 30 procent siden 2004. Oveni kommer årligt 100.000 ikke-kirurgiske behandlinger med Botox og filler, som Dansk Selskab for Kosmetisk Kirurgi skønner ud fra leverandøroplysninger. Ifølge alle eksperter, Politiken har talt med, strømmer mænd i endnu højere grad hertil.
Sket et holdningsskifte
Årsagen er ikke den metroseksuelle mand, som blev omtalt så meget i 00’erne.
»At få en kosmetisk behandling som mand svarer i dag til at træne for at holde proportionerne i kroppen. Der er slet ikke noget fimset over det«, siger Karina von d’Ahé fra klinikken N’Age, der også skønhedsbehandler mænd.
»Manden, der barberede ben og farvede bryn, er en subgruppe i dag. Det er meget bredere nu«, istemmer indehaver af klinikkæden Qura, Kim Novaa.
»Der er helt klart sket et holdningsskifte. Man er ikke gay eller fimset. Man har bare knoklet hele sit liv, været igennem en skilsmisse, har to delebørn og så vil man gerne kunne sige ’jeg er 45 år, men hey, jeg ser godt ud’, siger læge, blogger og anti-age-ekspert Marie Louise von Sperling.
Hvor kvinderne kommer for at blive ’feminiseret’, kommer mændene for at se friskere ud, forklarer Kim Novaa:
»Kvinderne vil have større læber og definerede kindben. Men det er stadig et fåtal af mændene, der får defineret et svagt kæbeparti. De kommer for at se friskere ud«. Karina von d’Ahé fra N’Age er enig: »Mænd vil ikke ændre udseende. De vil bare være en friskere udgave af sig selv«.
Eksperter om skønhedsindgreb: Vi er påvirket af tidens trendSamme tilgang oplever man hos plastikkirurgerne. Kvinderne kommer primært for at få større bryster, mens det hos mændene handler mere om: »Noget med tunge øjenlåg eller uønsket fedtvæv som mandebryster. Altså ekstra væv og fedt, som man gerne vil have væk, fordi det ikke skal være der«, fortæller plastikkirurg Bo Jønsson fra Aleris-Hamlet.
»Et budskab, vi ofte hører, er, at de gerne vil ligne sig selv for et par år tilbage. Altså ikke noget reality tv-inspireret«, bekræfter Jesper Luthman, sekretariatschef i Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.
Formand for Dansk Selskab for Kosmetisk Kirurgi Andreas Printzlau kalder ligefrem andelen af mænd, der beder om at ligne Brad Pitt for »ikke-eksisterende«.
»Det er kun i fordommene om plastikkirurgi, at de findes«. Heller ikke Tom Steifel-Kristensen er interesseret i at ændre udseende.
»Jeg skal kunne genkende mig selv. Jeg er et levende menneske med et udtryksfyldt ansigt. Jeg skal ikke laves om. Kun justeres. For jeg er egentlig udmærket tilfreds«, forklarer han.
Ifølge tal fra Statens Serum Institut tog kurven over en række kosmetiske operationer et stort nøk opad i 2008-09. Det mærkede man også på skønhedsklinikkerne. Hos N’Age var det tydeligt, at finanskrisen var årsagen.
»Vi oplevede mange kunder, der kom og sagde: ’Min hjerne er skarpere end nogensinde, men jeg ser lidt træt ud’. Der stod en frejdig 30-årig i kulissen og pustede dem i nakken. Mange erhvervsmænd sagde: ’Det skal satme ikke være det, jeg ryger ud på’«, fortæller Karina von d’Ahé fra N’Age.
Vi vil se godt ud i krisetider
Antropolog og kønsforsker fra RUC Christian Groes genkender trenden fra fattigfirserne, som skabte yuppierne – mænd, der skulle ligne en succes.
»Der en spøjs sammenhæng mellem mænds dyrkelse af udseendet og krisetider. Pludselig føler man et øget pres udefra. Performer man nu godt nok på jobbet? Der kan kosmetiske behandlinger skabe en følelse af sikkerhed. Et ritual, der kan lette angsten for ikke at slå til«, forklarer kønsforskeren.
Ifølge Kim Novaa fra Klinik Qura klarer mennesker, der ser bedre ud, sig også bedre i samfundet. »Mange ved godt, at jo mere attraktiv du ser ud, jo længere kommer du ud med dine meninger, din attitude, dine salgstal. Al den pladder med, at mænd skal have bamsemave, kommer fra dem, der ikke kan få andet«, lyder det fra Kim Novaa.
»Ungdom, vitalitet og effektivitet hænger sammen. Ser man træt og uoplagt ud på grund af rynker og furer, så er man nok heller ikke så effektiv, som man burde være«, siger plastikkirurg Bo Jønsson.
Politikens måling viser, at det tiltaler de fleste aldersgrupper og samfundslag at se friskere ud ved hjælp af kosmetisk behandling. Flest er der dog blandt de 18-39-årige, blandt sjællænderne og blandt dem med en forholdsvis lav husstandsindkomst på 150.000-400.000 kroner og dem med de allerhøjeste indkomster på over 800.000 kroner.
På Kim Novaas fem klinikker er klientellet også meget bredt. »Det er håndværkere, rockere, politikere og performere. Folk med meget kontakt til andre«, forklarer Kim Novaa.
Men selvom klientellet er bredt, er der alligevel én generation, der er særligt fordomsfri over for kosmetisk behandling, vurderer eksperterne.
»Det er slet ikke så tabuiseret for en 25-årig at tale om som for en 50-årig. Først dér begynder alle diskussioner om at yndes med ælde«, fortæller Karina von d’Ahé.
»I de ældre generationer hersker der stadig en 70’er-holdning om accept af kroppen. Ingen skal føle sig forkerte, bare fordi brysterne har forskellig størrelse. Går man endnu længere tilbage, var Guds skaberværk ikke noget, man pillede ved. I dag er der en generation af unge, der selv ejer deres kroppe og ikke lader sig diktere af andres holdninger«, siger Andreas Printzlau fra Dansk Selskab for Kosmetisk Kirurgi.
»Jeg kan godt huske 90’erne, hvor patienterne gik ud ad bagdøren for ikke at blive genkendt. Sådan er det slet ikke i dag«, siger plastikkirurg Bo Jønsson.
Professor i plastikkirurgi Jens Ahm Sørensen fra Syddansk Universitet er enig. »Det er meget mindre tabuiseret, end da jeg startede min karriere mange år tilbage. Det er en almindelig del af danskernes hverdag – se bare på busserne«.
Øget seksualisering
Ifølge antropolog og kønsforsker Christian Groes fra RUC er mændenes indtog på skønhedsklinikkerne en form for ligestilling.
»Der er sket en øget seksualisering af mandens krop og udseende, i takt med at kvinder har fået andre magtformer. Hun er ikke længere afhængig af manden som forsørger. Hun har mere behov for en præsentabel og velplejet mand. Det ved mændene godt«, forklarer Christian Groes.
Men der er også en anden mere dyster forklaring, som Christian Groes mener bør bekymre os som samfund. Den handler om det tilspidsede konkurrencesamfund, hvor alle konkurrerer med alle.
»Det er lidt en gentagelse af 80’ernes yuppie-tema, hvor forretningsmændene konkurrerede om at se lækrest og mest shinet ud. Men i dag ser tendensen ud til at være bredere end bare en bestemt type mand. Dermed skabes der et pres på den enkelte, som vi ikke har set før«, mener Christian Groes.
Tom Steifel-Kristensen kan godt følge bekymringen om konkurrencesamfundet, men han føler ikke selv, at han skal konkurrere med nogen.
»Jeg arbejder i den kreative branche, og det betyder helt grundlæggende, at jeg er forandringsparat. Det er et miljø, hvor man skal være nysgerrig over for nye tendenser. Derfor tror jeg også, min mentalitet er ret åben over for det her«, siger han. Christian Groes ser dog også en modsatrettet tendens i, at mænd i dag godt må have gråt hår og skæg.
»Mænd flasher jo deres grå hår i dag. Vi må gerne se ældre ud. Det signalerer erfaring. Men vi må nok ikke se slidte ud. Der kommer rynkebehandlingen ind«, forklarer Christian Groes. Helt ufarligt er det ikke at ændre sit udseende. Botox og ikke-permanente fillers er dog ifølge professor i plastikkirurgi Jens Ahm Sørensen kun forbundet med få og ofte milde forbigående bivirkninger som rødme, blå mærker og hovedpine.
LÆS OGSÅ Gustav: »Mit ansigt er over 100.000 kr. værd - med rabat«
Permanente fillers er omvendt forbundet med meget store bivirkninger. »Dem skal man holde sig langt væk fra, for de kan også give permanente skader i ikke-kyndige hænder«, siger Andreas Printzlau, formanden for kosmetiske kirurger.
Ved kirurgiske indgreb er der som ved alle operationer større risici. Både ved Botox og kirurgi er det lovpligtigt med en lægelig forundersøgelse:
»Både behandler og patient bør altid overveje, om det er risikoen værd i forhold til gevinsten«, siger Jens Ahm Sørensen.
På N’Age bruger man kun ikke-permanente fillers. Efter behandlingen får Tom Steifel-Kristensen at vide, at han ikke må klø og massere hårdt på sin hud de første dage. Både for at undgå infektioner ved sårene og for ikke at sprede Botoxen til uønskede muskelgrupper.
Men bivirkningen på pengepungen, skal indregnes. Et skøn lyder, at Botox og fillerbehandling i snit koster 7-10.000 kroner om året at holde ved lige.
»Det føler folk godt, de kan skrabe sammen. Det er jo det samme, de bruger på en fladskærm eller personlig træning. Kosmetisk behandling bliver bare prioriteret«, siger læge og anti-age-ekspert Marie Louise von Sperling.
Tom Steifel-Kristensens regning løber op i 4.000 kroner for filler og 7.000 kroner for Botox. For de penge har han fået en lovpligtig lægesamtale, selve behandlingen på 45 minutter og kontrol 14 dage senere.
Tom Steifel-Kristensen vurderer det foreløbige resultat i spejlet og er godt tilfreds. Måske skal der lægges lidt til hist og her. »Men lad os vente, til vi ser det fulde billede om to uger«, lyder beskeden fra behandleren.
»Det er ligesom en julegave, der pakkes langsomt ud«, griner Tom Steifel-Kristensen.
Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Line Felholt, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.
fortsæt med at læse
