0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Om spin og statuer

JACOB EHRBAHN
Foto: JACOB EHRBAHN
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Siden nogen udtænkte hårshampooen er opfindelsen af spinddoktorer, det mest overflødige vi har set. På kort sigt resulterer deres arbejde i gevinst, men på længere sigt skader de mere, end de gør gavn. Det er der flere grunde til, den grundlæggende handler om kontrol.

For essensen af en spinddoktors arbejde er at kontrollere det, vi skal tænke. For at det mål kan lykkes, skal han eller hun først få pressen til at videregive de oplysninger, som spindet har besluttet vil være de rigtige. Det kan gøres på mange måder. Man kan lokke med en fed luns, som kun »din avis får« (og der er intet vi nyder, som at komme før end konkurrenterne med slige sager). Eller man kan lække en sag de rigtige steder, eller mere eller mindre åbenlyst true sig til omtale eller det modsatte.

Uanset hvilken metode der bruges, så går det alt sammen ud på at styre mængden og arten af oplysninger. At spille folk ud imod hinanden, lægge røgslør ud, fortie aftaler eller oplysninger, der kunne kaste lys over en sag – kort sagt: det handler om magt, og det handler om at stå sig fordelagtigt i det lys, man helst selv vil bestemme styrken af. Det er noget rod, som hverken politikere eller borgere er tjent med. Fremmedgørelse og politikerlede er nogle af de resultater spind kan afstedkomme.

I ugen der gik bragte Politiken et interview med Helle Thorning-Schmidt. Det er der intet usædvanligt i, det manglede bare, for uanset om man kan lide det eller ej, så er hendes mening vigtig. Hun repræsenterer landets største oppositionsparti, så vi og læserne vil gerne høre, hvad hun har på hjerte.

Vi ville også gerne fotografere hende, og helst imens hun talte med journalisterne, for vi er ærlig talt ret træt af opstillede billeder. Fotograferer man en person under et interview, og sikrer man sig at lyset falder på den rigtige måde, og at man som fotograf sidder i den rigtige højde (omvendte metalpapirkurve har ofte en god højde), sørger for en ordentlig baggrund og en god blikretning hos den der fotograferes, så er der en stor sandsynlighed for, at den person, man fotograferer, fremtræder nuanceret. Som en, der har en mening, men også en der lytter til journalistens spørgsmål. Kort sagt, billederne vil vise en person, som kan tænke sig om, men også en person, der er i stand til at udtrykke sig. Et menneske, hurra!

Da Politikens fotograf forleden ville udføre dette stykke arbejde, fik han at vide, at billederne i givet fald skulle godkendes af den, der var blevet fotograferet. Fotografen trak sig klogeligt tilbage, og nærværende billede af Helle Thorning-Schmidt er så det, der blev taget, efter interviewsamtalen havde fundet sted. Billedet forestiller en kvinde, som står midt på et gulv, hun står med ryggen til et vindue, hun holder armene over kors foran sit bryst.

Det ærgerlige er, at Helle Thorning-Schmidt fortjener bedre. Hun må have dårlige rådgivere, som åbenbart er i stand til at overbevise hende om, at et billede af en statue er bedre end et billede af et levende begavet menneske. Skam få de rådgivere. For de har grundlæggende intet forstået om billeder. Værdien af en levende, tænksom og aktiv Helle Thorning-Schmidt – eller en hvilken som helst politiker – er mange gange større, end værdien af en stivstikker med armene over kors i det mest lukkede kropssprog af alle.

Og så er jeg ikke engang nået til hele problematikken om hvem der godkender hvad. Den er ellers enkel: det gør dem, der laver avisen, ellers var det jo ikke en avis, så var det jo et annoncetillæg. Og så langt ude er vi altså ikke endnu.



Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere