Respekt

Sidste søndag bragte Politiken blandt andet billeder af Ruth Evensen, leder af frikirken Faderhuset, af FCK-bossen Flemming Østergaard og af en bodybuilder, der ønskede at være anonym.

Ruth Evensen havde en meget bestemt opfattelse af, hvordan hun ville fotograferes. Men da avisen udkom, var det alligevel gået galt. Og hun skrev et venlig brev til os, hvori hun fortalte, at hun syntes, vi havde manipuleret med billedet af hende.

Bodybuilderen insisterede på, at han skulle se billederne af sig selv, inden de kom i avisen. Det han så, kunne han ikke lide. Han syntes, han så fed ud, og mente ikke, at billederne ydede hans krop retfærdighed (nok).

Ruth Evensen har selvfølgelig ret. Vi har manipuleret med hende. Hver gang en fotograf fra Politiken eller et hvilket som helst andet medie løfter et kamera, finder der manipulation sted. Den kan manifestere sig på forskellige måder. Men grundlæggende er der tale om manipulation, ene og alene af den grund, at fotografen har truffet et valg for overhovedet at kunne tage billedet.

På billedet af Ruth Evensen har fotograf Jacob Ehrbahn ladet lyset komme fra en flash, der er spottet. Det gør det lettere at styre lyset og forhindrer, at det ’breder’ sig for meget. Ruth Evensen synes, det får hende til at ligne »den kolde enke med sorte manipulerende skygger ind over ansigtet«. Det med skyggerne er jo rigtigt. Var lyset kommet lige forfra, havde hendes ansigt fremstået som en formløs masse uden karakter. Sammenligningen med den sorte enke kan man ikke tage fra Ruth Evensen, det er et billede hun bærer i sit indre og er som følge deraf selvfølgelig sandt – for hende, altså.

Bodybuilderen blev overrasket over at se sig selv på billederne, og det er tankevækkende, at vi kan se billeder og tv fra alt mellem himmel og jord, men vi har rigtig svært ved at se os selv. Sådan rent fysisk, for ud over at se i et spejl, kan man ikke se sig selv bagfra, eller oppe fra eller fra siden.

Det er til gengæld også en stærk oplevelse for mange, for det hænder tit, at det man ser på billedet, ikke svarer til den opfattelse man har af sig selv. Det kender vi alle, og som årene går og håret forlader en, er der situationer, hvor det havde været nådigere, at kameraet havde peget den anden vej. Synes man, men heldigvis er der nogen, der har åndsnærværelse nok til at trykke på knappen og bagefter vise én resultatet. Rigtig sundt er det.

Blandt danske fotografer foregår der i øjeblikket (igen) en diskussion om, hvor meget man må bruge computerprogrammet ’photoshop’. Som er vore dages digitale mørkekammer. Nogle mener, der stort set ingen grænser bør være, andre, at det kommer an på genre og på hvilket medie, billedet er beregnet for. Kort sagt, at der gælder andre regler for en reklame for Ecco sko, end der gør for et interviewbillede af Ruth Evensen. Nogle mener også, at læserne af billeder i dag er så rutinerede, at der automatisk foretages en skelnen og afkodning, i samme sekund billedet ses. Altså at vi på forhånd ved, at billedet i Ecco-reklamen er fup og fidus, men at vi også ved, at billedet af Ruth Evensen, bodybuilderen og Flemming Østergaard trods alt er resultatet af en begivenhed, der virkelig fandt sted. Kanske at han står oppe i en sofa, men det er dog på hans egne ben og af egen fri vilje.

Måske det i den sidste ende handler om respekt. Både for den, der portrætteres, men også for dem, der ser på billedet. Det eneste vi ved, er at ingen af parterne er dumme. Vi ser bare sagen fra to forskellige vinkler.